Psykomotorisk terapi (afspændingspædagogik) tema

Udgangspunktet for en psykomotorisk terapibehandling er en samtale om, hvorfor klienten har henvendt sig, og hvad klienten ønsker at opnå. Derefter tager behandlingen udgangspunkt i en analyse af det fysiske og psykiske spændingsmønster.

Muskelspændinger og belastningsskader kan opstå som reaktion på at utilfredsstillende fysisk og psykisk arbejdsmiljø, stress, kriser og kroniske smerter. Psykomotoriske terapeuter er uddannede til at forstå kroppens reaktioner, og til at støtte klienten i, at forstå årsagerne til problemerne, og finde styrken til at klare dem.

Hvad kan behandles med psykomotorisk terapi?

Psykomotoriske terapeuter behandler både fysisk og psykisk relaterede problematikker som f.eks.:

  • Rygsmerter
  • Hovedpine/migræne
  • Stress
  • ADHD, PTSD o.lign.
  • Spiseforstyrrelser
  • Søvnbesvær
  • Angst
  • Depression

En psykomotorisk behandlingen er dermed en hjælp til:

  • at slippe unødvendige muskelspændinger
  • opnå optimal spændingsbalance
  • indlære gode kropsvaner
  • hvordan kroppen reagerer i forskellige situationer og under forskellige belastninger.

Terapeuten kan hjælpe med at sætte forståelsen af de fysiske og psykiske symptomer ind i en større sammenhæng, således at klienten kan lære at forebygge symptomerne.

Hvordan foregår en psykomotorisk behandling?

En behandling starter typisk med en samtale mellem terapeut og klient, hvor man afdækker både fysiske og psykiske problematikker.

Behandlingen hjælper og inspirerer klienten til at udnytte egne ressourcer, uanset alder og livssituation. En behandling varer i reglen en time.

Et behandlingsforløb kan omfatte flere elementer:

  • Manuel behandling
  • samtale og vejledning i hensigtsmæssig kropsbrug som arbejds- og hvilestillinger
  • instruktion i øvelser, afspænding og visualisering.

Det centrale i et behandlingsforløb er samspillet mellem den kropslige behandling og klientens oplevelse af egen krop, personlighed og ressourcer. Behandling giver øget kropsbevidsthed, øget kropsligt velvære og forebygger virkningerne af stress.

Den psykomotoriske terapeut behandler klientens muskulatur f.eks. ved afspænding af overspændte muskler eller stimulering af underspændte muskler. Graden af muskulaturens spændthed kan være tegn på et forhøjet psykisk beredskab.

Udover afspænding og stimulering af muskler, instruerer terapeuten også klienten i øvelser af både fysisk og psykisk karakter. Klienten opøves bl.a. i kroppens signaler, psykiske signaler, og i vejrtrækningsøvelser.

Yderligere information

Mange privatpraktiserende psykomotoriske terapeuter tilbyder undervisning af grupper, holder kurser og foredrag, og yder konsulentbistand i offentlige- og private virksomheder. En del privatpraktiserende psykomotoriske terapeuter har desuden andre godkendte uddannelser.

Psykomotoriske terapeuter der arbejder efter DAP's etiske regler har tavshedspligt.

Find en psykomotorisk terapeut (afspændingspædagog) her

Artikler

kategori

En sund livstil

Redaktionen 20/11/2019
kategori

Miljø og arbejde

Det er vigtigt, at have ordentlige forhold på sit arbejde, og at arbejdet k...

Redaktionen 17/01/2009
artikel

Infektioner i mave-tarm-kanalen

Mave-tarm-infektioner skyldes bakterier, vira eller parasitter, som alle le...

Redaktionen 20/01/2009
artikel

Kost & ernæring - Indpakning

Det vigtigt, at du behandler dine madvarer korrekt. Ellers risikerer du en ...

Redaktionen 23/02/2009
artikel

Miljøpåvirkning

Det tæller bl.a. som en miljøpåvirkning, hvis du har fået en kviksølvforgif...

Redaktionen 19/02/2009
artikel

Salmonella-infektioner (Salmonella-gastroenteritis)

Der findes flere tusinde typer af salmonellabakterier, hvoraf langt de fles...

Redaktionen 24/07/2007
artikel

Skarlagensfeber (Scarlatina)

Definition og årsag Skarlagensfeber er en smitsom sygdom med hududslæt og...

Redaktionen 15/08/2006