Babymad fra 0 - 4 mdr Artikel

De første 4 måneder lever barnet udelukkende af modermælk og/eller modermælkserstatning. Her findes nemlig alle de næringsstoffer barnet har brug for, og barnet kan i denne periode kun søge, sutte og synke. Barnet kan ammes udelukkende til 6 måneders alderen, hvis det trives med modermælk.

Hvad kan mit barn fra 0-4 måneder

Barnet kan søge, sutte og synke maden.

Spisemønster

Barnet spiser af bryst eller sutteflaske.
Maden er flydende.

Læs også: Amning er sundt for dit barn

Hvad må mit barn få

Barnet lever udelukkende af modermælk eller modermælkserstatning. Barnets tarmsystem er ikke parat til anden mad før efter 4 måneder og risikoen for allergi øges, hvis du starter for tidligt.

Er dit barn svær at mætte, kan du sætte din mælkeproduktion i vejret ved at lade barnet sutte oftere. Alternativt kan du supplere amningen med modermælkserstatning - am først til alle måltider og efter mad med modermælkserstatning. På den måde holder du amningen ved lige.

Tæl med din sundhedsplejerske hvis du ikke synes dit barn bliver mæt, eller er bekymret for at det får nok mad

Læs også: Modermælkserstatning - hvad skal jeg vælge

Hvad skal jeg huske

Am barnet så længe som muligt. Hvis barnet trives, er det ikke nødvendigt med anden kost før 6 måneder.

Husk D-vitamin dråber dagligt fra 2 ugers alderen uanset om du ammer eller giver modermælkserstatning.

De første 4 måneder lever barnet udelukkende af modermælk og/eller modermælkserstatning. Her findes nemlig alle de næringsstoffer barnet har brug for, og barnet kan i denne periode kun søge, sutte og synke.

Barnet kan ammes udelukkende til 6 måneders alderen, hvis det trives med modermælk.

Barnet kan selv regulere sine måltider

Barnet har fra fødslen en udmærket evne til at regulere sine måltider og mængden af mad. Det kan således selv sige til - ved hjælp af gråden - hvornår det er sultent og hvornår det ikke kan spise mere.

Mad efter behov

Barnet ammes eller får flaske tilpasset barnets behov. For flaskebarnet betyder det, at måltidsmønstret og mængden i den enkelte flaske ikke må være for skemalagt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at mængden af modermælkserstatning ca. svarer til 1/6 af barnets vægt. Men anbefalingen er kun vejledende.

Barnet skal have, hvad det kan spise. Du må således ikke presse barnet til at spise op og virker barnet sultent, når flasken er tom, må du tilbyde det ekstra.

Amning

Det er helt almindeligt, at ammebarnet spiser meget og hyppigt om aftenen og det er helt naturligt, at barnet skal have 1-2 måltider om natten. Det er også vigtigt for "modermælksproduktionen," at der ammes om natten. Det er nemlig om natten, at der dannes flest hormoner, der har betydning for dannelsen af modermælk.

Du skal dog ikke vække dit barn om natten for at amme, hvis det ikke vågner af sig selv.

Læs oogså: Amning - når det gør ondt at amme