Brug tid på dig selv og gå ned i vægt Artikel

Brug tid på dig selv og gå ned i vægt

For at få styr på vægten, kræver det, at du bruger tid på dig selv. På mange måder kan du se egenomsorg som en investering i dit helbred. Ifølge eksperter, er der mange, også vægttabsmæssige, fordele ved sætte sig selv i fokus. Det paradoksale er, at mange mennesker, som kæmper for at komme ned i vægt, ofte vælger at tage sig af andre frem for at tage hånd om sig selv.

At lave forandringer i sit liv, som gavner helbredet, er en medalje værd i egenomsorg. Egenomsorg, betyder bl.a. at spise sundere, motionere regelmæssigt og at være opmærksom på, om man er i fare for at udvikle sygdomme som hjerte karsygdomme og diabetes.

Egenomsorg er ikke noget, som kommer af sig selv. Det kræver, at du hele tiden er opmærksom på dig selv. Undersøgelser viser, at selv sygeplejersker – mennesker som professionelt drager omsorg for andre – har gavn af at få afsat struktureret tid og information til at udvikle deres egne personlige egenomsorgs rutiner.1

Egenomsorg og generel trivsel


For at forbedre din trivsel, er det vigtigt først og fremmest at fokusere på den del af din livsstil, som har indflydelse på helbredet. Helbredet er et grundlæggende element i egenomsorg. Hvis du løbende har fokus på at forbedre din trivsel, vil det positivt forstærke de dele, som har at gøre med dit vægttab, dit fysiske aktivitetsniveau, ja selv dit forhold til din partner.2

At have det godt hænger også sammen med at tabe sig og holde vægten efterfølgende. I en undersøgelse med mennesker, som oplevede vægtsvingninger, kunne man se, at de, som fik en stabil vægt, var gladere, spiste sundere og var mindre stressede.3 I en anden undersøgelse fandt forskere i en gruppe af kvinder, som enten ikke passede på sig selv, havde depressioner eller havde vægtproblemer, at disse faktorer hang sammen med en usund kost og livsstil.4

Egenomsorg og vægtkontrol


Egenomsorg og et sundt vægttabsprogram understøtter hinanden, når man ønsker at opnå en sund vægt. Ved at bruge tid på dig selv og passe på dig selv, udvikler du vaner og en adfærd, som kan hjælpe dig med dit vægttab og vedligeholdelse af din vægt efterfølgende. Det kan man se i studier i mennesker, som med succes har ændret deres spisevaner. Fx kunne forskerne se, at når en gruppe kvinder fokuserede på overordnet at forbedre deres livsstil, herunder stresshåndtering og social samværd kombineret med sund kost og motion, var de i stand til at booste deres vægttab.5 I et andet studie kunne man se, at mennesker som aktivt arbejdede på at forbedre deres egenomsorg, var i stand til at øge deres fysiske aktivitetsniveau og generelle trivsel.6

Kilder:
1Stark MA, Manning-Walsh J, Vliem S. J Nurs Educ. 2005 Jun;44(6):266-70.
2Alemi F, Neuhauser D, Ardito S, Headrick L, Moore S, Hekelman F, Norman L.
Jt Comm J QUal Improv. 2000 Feb;26(2):74-86.
3Foreyt JP, Brunner RL, Goodrick GK, Cutter G, Brownell KD, St Jeor ST.
Int J Eat Disord. 1995 Apr; 17(3):263-75.
4George GC, Milani TJ, Hanss-Nuss H, Freeland-Graves JH.
J Am Diet Assoc. 2005 Jun;105(6):916-26.
5Toobert DJ, Strycker LA, Glasgow RE, Barrera Jr M, Angell K.
Ann Behav Med. 2005 Apr;29(2):128-137.
6Foreyt JP, Brunner RL, Goodrick GK, St Jeor SST, Miller GD. Int J Obes Relat Metab Disord. 1995 Oct;19 Suppl 4:S69-72.