Definition og årsager
Et syndrom er en samling af symptomer. Cushings syndrom er sjældent og består af symptomer, der er opstået på grund af forhøjet niveau af hormonet kortisol i blodbanen.
Kortisol er et livsnødvendigt stresshormon, der dannes i binyrebarken, og som har en lang række virkninger.
Det gælder virkninger på immunforsvar, omsætningen af næringsstoffer (sukker, protein, fedt), opbygning og nedbrydning af bindevæv og knogler med mere.
En Cushings syndrom-lignende tilstand opstår oftest efter længere tids kortisolbehandling.
Kortisol (Prednisolon) benyttes som lægemiddel til at hæmme immunforsvaret ved forskellige sygdomme som leddegigt, blodkræft og organtransplantationer og desuden som erstatning ved nedsat funktion af binyrebarken (Addisons sygdom).
Syndromet kan også skyldes overproduktion af kortisol i binyrerne. Oftest på grund af en overproducerende, men som regel godartet, tumor (knude) i hypofysen.
Hypofysen er en kirtel i hjernen, der blandt andet producerer et hormon, der stimulerer binyrernes produktion af kortisol (se Hypofysetumorer.
I sådanne tilfælde kaldes tilstanden Cushings Sygdom og forekommer hyppigst hos unge og midaldrende kvinder. Sjældnere kan syndromet skyldes en hormonproducerende tumor i selve binyrebarken eller et helt andet sted.
Symptomer på Cushing syndrom
Cushings syndrom opstår over måneder. Symptomerne er mange og alsidige på grund af kortisols mange virkninger.
Flere af symptomerne er ukarakteristiske og ses hyppigere ved andre sygdomme. De typiske symptomer er:
- Træthed, svaghed.
- Uoplagthed.
- Formindsket muskelmasse på arme og ben.
- Fedme omkring maven.
- "Pukkel" af fedt øverst på ryggen.
- "Måneansigt" med rødmosset udseende.
- Pletter på huden.
- Hyppige blå mærker.
- Rødviolette striber på maveskindet.
- Menstruationsforstyrrelser hos kvinder.
- Knogleskørhed med tendens til brud.
Endvidere kan der udvikles andre sygdomme som resultat af ændret stofskifte, f.eks. højt blodtryk, diabetes og hjertesvigt.
Forholdsregler og diagnose ved Cushings syndrom
Cushings syndrom kan være farligt, og ved mistanke om tilstanden bør man straks gå til egen læge. I første omgang undersøges udskillelsen af kortisol i urinen gennem flere døgn.
Det kan herefter blive nødvendigt med en længere udredning på en specialafdeling, hvor både hypofyse- og binyrebarkhormoner i blodet blandt andet måles før og efter indgift af et stof, der hæmmer produktionen af disse.
Er man i behandling med hydrokortison eller et andet binyrebarkhormon-præparat og oplever ovenstående symptomer, er det vigtigt, at man ikke selv stopper med at tage medicinen, da dette kan være farligt (se Addisons sygdom). Søg derfor altid læge.
Behandling af Cushings syndrom
Hvis syndromet er forårsaget af medicinsk behandling med et kortisol-præparat, må dosis reguleres, eller lægen må overveje et alternativ til behandlingen.
Når årsagen er en hypofysetumor, behandles denne med operation, hvor man fjerner knuden. Også når der er tale om en tumor i binyrebarken eller andre steder, kan man behandle med operation eller strålebehandling af knuden, i langt de fleste tilfælde med gode resultater.
Det er også muligt at supplere kirurgisk behandling med medicin, der hæmmer produktionen af kortisol.
Forløb og komplikationer på Cushings syndrom
Efter operation, hvor man evt. har været nødt til at fjerne den ene eller begge binyrer helt, kan det være nødvendigt med efterfølgende livslang kortisolbehandling.
De fleste af dem, der opereres for Cushings syndrom pga. en tumor, får det markant bedre eller kureres helt, men det er nødvendigt at gå til kontrol hele livet, da sygdommen kan opstå igen.