Dårlig tandhygiene kan give lungebetændelse Artikel

Dårlig mundhygiene og mangel på tandbørstning kan give lungebetændelse, fordi bakterier fra munden vandrer ned i lungerne. Lungebetændelse, som stammer fra bakterier i munden koster mellem 150-200 ældre livet hvert år.

Bakteriebombe i munden

Det er især mennesker, som har brug for hjælp til tandbørstningen, der er i farezonen for at udvikle lungebetændelse. Ældre på plehjem, som stadigvæk har deres egne tænder er særligt udsatte.

-De ældre har en bakteriebombe inde i munden, og hvis de fejlsynker, ryger nogle af bakterierne ned i lungerne, hvor de kan udvikle sig til lungebetændelse, forklarer overtandlæge i Københavns Kommune, Børge Hede til Danske Kommuner.

Færre får gebis

Det er kun 10 % af de 65-74 årige, som er tandløse idag. Til sammeligning brugte halvdelen af menneskerne i den aldersgruppe gebis for 25 år siden.

Udover lungebetændelse er dårlig tandhygiene også forbundet med hjerteproblemer.
Engelsk forskning har vist, at riskioen for hjerteproblemer stiger med 70% , hvis man ikke børster tænder to gange dagligt. Årsagen menes at være, at kronisk betændelse i mundhulen sætter gang i en afværgereaktion i kroppen, som kan føre til åreforkalning og dermed hjertesygdomme.

Mundskylning hjælper

Norske og japanske studier peger på, at mundskylning med klorhexidin hver dag forhindrer, at mikrober fra mundhulen bevæger sig ned i lungerne og andre organer. Det kan forebygge lungebetændelse og andre sygdomme, som stanmmer fra baketerier i munden.

Læs også:
Mundskylning kan forebygge lungebetændelse og influenza