Det består pulsuret af Artikel

Dit pulsur skal bestå af to elementer for at kunne give dig pålidelige data. I dag fås pulsure i alle prisklasser. Mobiltelefoner kan påvirke pulsuret. Et separat brystbælte med indbygget sender og et armbåndsur med indbygget modtager.


Kilde: Aktiv Træning

Dit pulsur skal bestå af to elementer for at kunne give dig pålidelige data: et separat brystbælte med indbygget sender og et armbåndsur med indbygget modtager. Pulsmålere baseret på fingermanchetter, øreclips eller lignende er forældede og tit upræcise.

I dag fås pulsure i alle prisklasser – fra nogle få hundrede kroner op til 4-5000 kroner. Der findes helt simple udgaver og ure med utallige funktioner.

Overvej, hvor meget tid du vil investere i at lære pulsurets funktioner at kende. Er svaret ”så lidt som muligt”, er der ingen grund til at investere i et ur med et væld af funktioner. Så er du bedst hjulpet ved at vælge et ur med de mest basale funktioner: mulighed for at indtaste din træningszone og en indbygget alarm, der advarer dig, når du bevæger dig ud af zonen.

Hvis du til gengæld er vild med teknik og data, kan funktioner som dataoverførsel til hjemmecomputeren, nedtælling og andre finesser være uhyre motiverende. Ved at vælge et pulsur med indbygget stopur slipper du desuden for at løbe med to ure. Tag pulsmålerbæltet på inde i forretningen, og test med det samme, at det sidder godt og kan modtage dit hjertes signaler. Bæltet skal sidde tæt til kroppen uden at glide ned, når du hopper, men omvendt ikke så tæt, at det er ubehageligt.

Mobiltelefoner kan påvirke pulsuret


Hvis dit pulsur pludselig opfører sig mystisk, skyldes det ofte elektromagnetisme. Trafiklys, elkabler, eftersyn, biler, trådløse cykelcomputere, en del elektroniske træningsredskaber og mobiltelefoner kan få dit ur til at vise usædvanligt høje/lave værdier eller ingenting! Ofte er problemet løst ved at holde ekstra afstand til det forstyrrende element. Andre folks pulsure kan også forstyrre din pulsmåling, hvis de befinder sig mindre end en meter fra dig.