Diskusprolaps (Discusprolaps) artikel

Diskusprolaps medfører ofte stærke smerter i ryggen, lænden og benene. Derfor er det vigtigt at blive behandlet hurtigt. Her kan du finde information om bl.a. årsag, symptomer, forebyggelse og behandling af diskusprolaps.

Definition og årsag

Rygsøjlen består af en række hvirvelknogler, der er stablet oven på hinanden. Den bagerste del af hver hvirvel består af en ringlignende knoglestruktur. Disse ringe danner tilsammen en kanal, i hvilken rygmarven løber. I tilslutning til hver hvirvelknogle afgår der fra rygmarven to rygmarvsnerver, én til hver side

Mellem to nabohvirvelknogler ligger der en båndskive, en diskus (i flertal disci). En diskus er en elastisk bruskskive, der er opbygget af nogle stærke fibrøse ringe, og som omslutter en indre kerne af geléagtig masse. Disci hjælper til med at give rygsøjlen sin bevægelighed, og de har samtidig en trykabsorberende, støddæmpende funktion. Hvis kernen af en årsag bryder igennem flere af de fibrøse ringe, kan diskus pose ud i marvkanalen og trykke på rygmarven eller rødderne af nerverne. Dette kan give gener og kaldes en diskusprolaps.

Diskusprolaps kan opstå med alderen, hvor ringene i diskus bliver tyndslidte og dermed ikke kan modstå trykket fra kernen. Hårdt fysisk arbejde med mange løft og stillesiddende arbejde kan disponere til prolapsudvikling.

Ryghvirvlerne inddeles i halshvirvler, brysthvirvler og lændehvirvler. Oftest ses en diskusprolaps i lændedelen. Sjældnere opstår de i halsdelen, mens en diskusprolaps i brystdelen er meget sjælden.

Lændeprolaps ses typisk hos mænd i 30-50 års alderen.

Læs også: Behandling af rygproblemer

Symptomer på diskusprolaps

Symptomerne er meget forskellige afhængigt af, på hvilket niveau prolapsen udvikles, og hvor stor en del af ryggens nervevæv den omfatter. Symptomerne kan komme pludseligt, f.eks. i forbindelse med et forkert løft, eller de kan komme gradvist over en længere tidsperiode.

Symptomerne viser sig som:

  • Smerter omkring ryghvirvlen, der kan stråle ud i arme, hals, ryg, balder eller ben. Smerterne forværres ved bevægelse, der trækker i eller trykker på den pågældende nerve. Dette kaldes "iskias" i benene.
  • Føleforstyrrelser, som kan opleves på hals, arme, ryg, balder eller ben.
  • Kraftnedsættelse af arme eller ben, der kan ses spasticitet.
  • Der kan være nedsatte reflekser på ben henholdsvis arme.
  • Ved prolaps i lænderyggen kan der opstå problemer med at holde på vandet og afføringen.

Symptomerne kan forværres ved stillesidning eller brug af bugpressen (ved f.eks. hoste og under afføring). Ved prolaps, der involverer én nerverod, ses ensidige symptomer, men ved en større prolaps, der trykker direkte på rygmarven, kan der optræde symptomer i begge sider af kroppen.

Ved prolaps i halsregionen ses symptomer svarende til hals og arme, og nakken kan være drejet i en position, der aflaster nerveroden. Prolaps i lænderyggen kan give symptomer fra ben, balder, endetarm og blære.

Forebyggelse og diagnose

Man bør undgå enhver form for dårlig fysisk arbejdsbelastning af ryggen. Det være sig længere tids stillesiddende arbejde, gentagne tunge løft og gentagne ensformige vrid i ryggen. Oplever man begyndende smerter i ryggen, evt. med udstråling og føleforstyrrelser, især i forbindelse med ovenstående bevægelser, bør man straks søge læge, da det kan være begyndelsen til en diskusprolaps.

Lægen kan på sygehistorien, symptomerne og på en grundig undersøgelse af ryggen vurdere, om det giver mistanke om diskusprolaps. I visse tilfælde vil det være nødvendigt at udføre en MR-scanning for at få overblik over, om en diskus er prolaberet (smuttet ud).

Læs også: Pas på ryggen når du går i haven

Behandling af diskusprolaps

Med den rigtige behandling hos en kyndig lægelig specialist vil det, for de fleste, være muligt at komme sig over symptomerne på diskusprolaps. Det kræver dog intensiv fysioterapeutisk træning med udstræknings- og muskeltræningsøvelser, og det kan tage lang tid (se også behandling af rygproblemer ).

Ved prolaps i halsregionen kan man have gavn af at bære en støttende halskrave nogle uger. Det er vigtigt at undgå den belastning, der udløste symptomerne, også efter man er blevet symptomfri. Umiddelbare smerter og smerter ved opblussen kan lindres med smertestillende medicin fra behandlende læge.

I tilfælde hvor der er muskellammelser, vandladnings-, afføringsinkontinens eller ovenstående behandling ikke har effekt, behandles diskusprolaps kirurgisk. Man stiler mod at skabe mere plads til nerverødderne, og evt. at stivgøre den del af ryggen, hvor problemet sidder, så man undgår øget belastning på disci ved foroverbøjning.

Forløb og komplikationer

De fleste vil kunne blive symptomfrie uden operation. Det kan dog være nødvendigt at skifte arbejde eller at gå på flextid efterfølgende.

4 ud af 5 vil efter operation blive symptomfrie og være i stand til at komme på arbejdsmarkedet igen. Den sidste femtedel vil fortsat opleve periodevise udfald, og for alle vil det gælde, at man har en øget risiko for en ny diskusprolaps.

Relaterede artikler

artikel

Knogleskørhed - forebyggelse og sundhedsfremme

I mange tilfælde opstår de første knogleskørhedsbrud fra 60-års alderen. De...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knogleskørhed hos mænd - Forebyggelse og behandling

De fleste opfatter knogleskørhed som en sygdom, der primært rammer kvinder ...

Redaktionen 12/06/2006
artikel

Knogleskørhed og hormonbehandling

Der er flere faktorer forbundet med øget risiko for knogleskørhed, hvor den...

Redaktionen 23/05/2006
artikel

Nyttig viden om knogleskørhed

Læs mere om nyttig viden om knogleskørhed, som bl.a. bløde knogler, knogleb...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knoglebrud (Frakturer)

Et knoglebrud (en fraktur) er en tilstand, hvor knoglen udsættes for større...

Redaktionen 19/10/2006
artikel

Slut med gamle svæklinge

Slut med gamle svæklinge. Mangel på et vigtigt antioxiderende enzym ser ud ...

Redaktionen 11/09/2006
artikel

Generelt om knogleskørhed

Man taler om knogleskørhed (osteoporose) når der er forsvundet så meget af ...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Spinalstenose - ældre skal ikke blot affinde sig med rygproblemer og gangbesvær

Spinalstenose hos ældre. Ældre skal ikke blot affinde sig med rygproblemer ...

Redaktionen 02/02/2006
artikel

Aldersforandringer i huden

Huden forandres tydeligt med alderen, men hvad er årsagen og kan man gøre n...

Redaktionen 14/05/2004