Ved krampeanfald
- Hvis det er muligt - læg noget under hovedet, så personen ikke slår sig. Fx en pude, en sammenrullet frakke eller trøje.
- Læg personen i aflåst sideleje når kramperne er overstået.
- Lad anfaldet tage den tid det tager. Når det er overstået, så hjælp evt. personen hen på et mere komfortabelt sted.
- Lad personen hvile sig eller sove et stykke tid hvis han/hun har behov for det.
- Put aldrig noget i personens mund under anfaldet - det skader mere end det gavner.
- Hvis ét krampeanfald følger efter et andet uden at personen kommer til bevidsthed, eller hvis anfaldet varer længere end fem minutter - tilkald da hjælp.
Ved komplekse partielle anfald
- Forhold dig afventende.
- Vær omkring personen til han kommer helt til sig selv igen.
- Sørg for at personen ikke kommer til skade.
Kilde: www.epilepsi.dk