Fejlernæring Artikel

Ernæringens betydning ligger primært i dens afgørende rolle for stofskiftet. Et normalt fungerende stofskifte kræver tilførsel af føde, der ved forbrænding giver den nødvendige energi. Derudover krævestilførsel af næringsstoffer, der ved normalt stofskifte, med eller uden nedbrydning, tabes af legemet. For store tab eller for stort indtag af næringsstoffer forårsager visse sygelige tilstande.

Fejlernæring betegnes ved:

"Enhver situation, hvor organismen ikke tilføres næringsstoffer i rette mængde og i rette indbyrdes forhold og kan opdeles i under- eller overernæring."

Underernæring

Underernæring opstår som følge af utilstrækkelig kost, hvad angår kvaliteten og sammensætningen af den næring. man indtager og/eller mængden.

Der er risiko for at underernæring kan resultere i vitaminmangelsygdomme så som;
  • Beriberi (karakteriseret ved alvorlige skader af nervesystemet og kredsløbsorganer)
  • Skørbug (karakteriseret ved svækkelse af bindevævsproteinet collagen, resulterende i bl.a. kapillærblødninger og langsom sårheling )
  • Pellagra (symptomer; dermatitis (eksem), betændelsestilstande i fordøjelseskanalen, mentale forstyrrelser som depression og sløvsind).

Overernæring

Overernæring opstår som følge af en rigelig og forkert sammensat kost (for meget fedt, sukker, alkohol og for få komplekse kulhydrater, fordøjelige såvel som ufordøjelige).

Der er risiko for, at overernæring kan resultere i livsstilssygdomme så som;
  • Fedme
  • Hjerte- og karsygdomme og muligvis også en række lidelser, som;
  • Forhøjet blodtryk
  • Diabetes
  • Visse cancerformer
Forsøg har vist at stoffet leptin (et fedtvævshormon, der frigøres fra fedtvævet), medvirker til at fremme mæthedsfølelsen. Fedtvævsdepoternes størrelse signaleres til nogen appetitregulerende centre i hjernen af leptin.

Hos overvægtige og fede mennesker kan leptin koncentrationen være 10 gange højere end hos normalvægtige, hvilket tyder på at leptin ikke virker hos fede mennesker.