Ved forstørret hjerte er der for stor vækst af hjertemuskelcellerne, hvilket fører til at fylding af hjertet bliver dårligere. Symptomer er hjertekrampe, træthed og besvimmelse, i nogle tilfælde pludselig død, men kan også være symptomfri. Diagnosen stiller man ud fra elektrokardiografi og ekkokardiografí og behandlingen er medicinsk og evt. kirurgisk. Ofte opstår der først symptomer i 30-40 års alderen.
Årsager og definition
Sygdommen viser sig ved uhensigtsmæssig stor vækst af hjertemuskelcellerne i de to hjertekamre og især i skillevæggen mellem disse (For hjertets opbygning læs mere her).
Overvæksten gør, at især hjertets fyldning bliver forringet, og i svære tilfælde kan der forekomme aflukning af det hul, hvorigennem hjertet pumper blod ud til hovedpulsåren.
De mindre blodkar, der forsyner hjertemusklen med ilt, kan have problemer med at imødekomme det store iltbehov fra musklen, hvilket medfører, at hjertet bliver dårligere til at udføre sit arbejde.
Årsagen til udvikling af forstørret hjerte er ukendt, men der er en vis familiær sammenhæng. Der er i nogle tilfælde fundet defekter i de gener, der koder for hjertemuskelcellerne hos patienter med sygdommen.
Sygdommen opdages hyppigst i 30-40 års alderen.
Overvæksten gør, at især hjertets fyldning bliver forringet, og i svære tilfælde kan der forekomme aflukning af det hul, hvorigennem hjertet pumper blod ud til hovedpulsåren.
De mindre blodkar, der forsyner hjertemusklen med ilt, kan have problemer med at imødekomme det store iltbehov fra musklen, hvilket medfører, at hjertet bliver dårligere til at udføre sit arbejde.
Årsagen til udvikling af forstørret hjerte er ukendt, men der er en vis familiær sammenhæng. Der er i nogle tilfælde fundet defekter i de gener, der koder for hjertemuskelcellerne hos patienter med sygdommen.
Sygdommen opdages hyppigst i 30-40 års alderen.
Symptomer på forstørret hjerte
Tilstanden kan være fuldstændig uden symptomer og først vise sig ved en tilfældig hjerteundersøgelse, hvor der tages et elektrokardiogram (EKG). Da hjertet har svært ved at blive fyldt ordentligt, stiger blodtrykket, der hvor blodet kommer fra (det vil sige i lungerne), og det viser sig som åndenød.
Andre symptomer ved hypertrofisk kardiomyopati:
Andre symptomer ved hypertrofisk kardiomyopati:
- Hjertekramper
- Træthed
- Besvimelser
Hos nogle er første symptom pludselig død.
Forholdsregler og diagnose
Der findes ingen forholdsregler, som man kan tage for at undgå sygdommen. Men er man bekendt med sygdommen i familien eller oplever man ovenstående symptomer, er det vigtigt at få undersøgt sit hjerte hos en læge.
Et elektrokardiogram (EKG) giver lægen mistanke om sygdommen, og man vil efterfølgende få foretaget en ekkokardiografi, der kan give den endelige diagnose og se, om der er evt. afklemningskomplikationer i hjertet. Dvs. om passagen fra venstre hjertekammer til hovedpulsåren er aflukket. Ofte vil lægen kunne høre mislyde fra hjertet ved stetoskopi.
Et elektrokardiogram (EKG) giver lægen mistanke om sygdommen, og man vil efterfølgende få foretaget en ekkokardiografi, der kan give den endelige diagnose og se, om der er evt. afklemningskomplikationer i hjertet. Dvs. om passagen fra venstre hjertekammer til hovedpulsåren er aflukket. Ofte vil lægen kunne høre mislyde fra hjertet ved stetoskopi.
Behandling af forstørret hjerte
Behandlingen retter sig i første omgang mod en evt. blokering for blodets udløb fra hjertet. Der kan bruges hjertemedicin til at sænke pulsen og bedre hjertets fyldning med blod. Til dette formål er betablokkere og calciumkanalblokkere (calciumantagonister) gode.
Hvis medicinsk behandling ikke virker, kan man forsøge en kirurgisk løsning. Man kan forsøge at sprøjte noget giftstof ind i den kranspulsåregren, der giver blod til det muskelområde, som giver problemer. Musklen dør, og problemerne bedres efterfølgende. Det kan ligeledes forsøges at skære det problematiske stykke hjertemuskel væk. Sidste løsning er transplantation af et nyt hjerte.
Hvis medicinsk behandling ikke virker, kan man forsøge en kirurgisk løsning. Man kan forsøge at sprøjte noget giftstof ind i den kranspulsåregren, der giver blod til det muskelområde, som giver problemer. Musklen dør, og problemerne bedres efterfølgende. Det kan ligeledes forsøges at skære det problematiske stykke hjertemuskel væk. Sidste løsning er transplantation af et nyt hjerte.
Forløb og komplikationer
Jo tidligere man debuterer med symptomer på sygdommen, jo dårligere er prognosen. Jo kraftigere ens symptomer er, jo dårligere er prognosen ligeledes. Sygdommen er forbundet med øget risiko for udvikling af endokarditis, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt.
Læs også: Hjerteblok og SSS