Fransk rosen (Pityriasis rosea) Artikel

Fransk rosen er en pludselig opstået hudsygdom, som giver et kortvarigt udslæt. Sygdommen ses oftest hos børn og yngre voksne. Man mener at sygdommen skyldes en forbigående herpesvirus infektion som ikke er smitsom.

Definition og årsager Fransk Rosen - (Pityriasis Rosea)

Frans Rosen (Pityriasis Rosea) er en almindelig og ufarlig hudlidelse, der ses i alle aldersgrupper, dog specielt hos unge ellers tidligere raske. Man ved ikke, hvad sygdommen skyldes, men man mistænker en virus som årsag blandt andet da pityriasis rosea er årstidsbetinget, og hyppigere forekommer forår og efterår. Det er ikke endeligt bekræftet, men det mistænkes at Fransk Rosen er relateret til infektion med HPV 6 og eller 7. Kvinder har større risiko for at udvikle Pityriasis Rosea end mænd har.

Symptomer på Fransk Rosen

Man udvikler i løbet af kort tid (timer) små, blegrøde pletter af millimeter til en centimeters størrelse på overkrop og overarme, svarende til T-shirt området. Senere kan det brede sig til størstedelen af kroppen. Der er ingen andre symptomer, men udslættet kan være kløende. Ofte viser det sig, at man 1-2 uger inden udslættet har haft et enkelt større, rødt område, fx på overarmen. Dette kaldes en "primær medaljon".

Forholdsregler

Pityriasis rosea er ufarlig, men kan i enkelte tilfælde forveksles med andre og mere alvorlige sygdomme, og man bør derfor søge læge for en sikkerheds skyld. Psoriasis, svamp, medicinudløst eksem, borrelia og sekundær syfilis er nogle af de sygdomme, der kan ligne pityriasis rosea og som skal udelukkes.

Behandling af Fransk Rosen

Sygdommen Fransk Rosen forsvinder af sig selv efter 4 til 8 uger uden behandling.

Hvis man er generet af kløe, kan man anvende hydrokortisoncreme, der er steroidcreme. Man bør desuden undgå for hyppig badning og overdreven brug af sæbe, der kan forlænge udslættets varighed. En sjælden gang kan man få endnu et udbrud ved en senere lejlighed. Hvis kløe er dominerende, kan patienten smøre sig med fugtighedscreme, der kan afhjælpe kløen. Ellers kan antihistaminer dæmpe kløen hos nogle.