Den normale graviditet varer i gennemsnit 40 uger (38-42). I sidste trimester (sidste tredjedel af graviditeten), specielt mod slutningen, kan kvinden begynde at få sporadiske sammentrækninger af livmoderen kaldet plukvéer. Disse kommer i variable intervaller, og giver en smerte i nederste del af maven og over lænden. De er ikke starten på fødslen. I takt med dette sker der en ændring i vævet i livmoderhalsen, der afkortes, og livmoderhalsåbningen begynder så småt at udvide sig. I dagene før fødslen afgår ofte en slimprop, ledsaget af lidt blod. Denne prop har siddet i livmoderhalsen.
Fødslen inddeles i 3 perioder:
- Udvidningsperioden.
- Uddrivningsperioden.
- Efterbyrdsperioden.
Udvidningsperioden
Udvidningsperioden varer fra livmoderhalsåbningen starter med at udvide sig, til den er på sit maksimale, ca. 10 cm, og jordemoderen ikke længere med fingrene kan føle overgangen mellem skeden og livmoderhalsen. Åbningen sker med ½-2 cm pr. time, og varer op til 12 - 14 timer, lidt kortere hos flergangsfødende. I den første del af denne periode er véerne blevet regelmæssige, men endnu ikke så smertefulde. I anden halvdel af udvidningsfasen tager véerne til i styrke, kommer hyppigere og bliver kraftigere og mere smertefulde. Inden livmoderhalsens afgrænsninger er helt udslettet, kan det være nødvendigt for kvinden at forsøge at lade være med at presse, således at der ikke sker afklemning af livmoderhalsens kanter. For at dæmpe trangen til at presse, kan hun blive bedt om at gispe eller tage dybe vejtrækninger.
I slutningen af udvidningsperioden står barnets hovede i reglen på bækkenbunden. Det har her fuldendt den rotation, der foregår, når barnet passerer ned gennem fødselskanalen. Det første stykke begrænses anatomisk af bækkenknoglerne, og den lidt ovale åbnings placering gør, at barnet her vil ligge med ansigtet vendt mod siden. Gennem fødselskanalen vil hovedet sædvanligvis rotere 90 grader, og ansigtet pege mod moderens ryg. Hvis rotationen ikke foregår som vanligt, vil det kunne resultere i langtrukken fødsel og evt. nødvendiggøre anvendelse af hjælpemidler ved fødslen . I løbet af udvidningsperioden vil der også ske en bristning af fosterhinden, og der vil være "vandafgang".
Uddrivningsperioden
Ved udvidningsperiodens afslutning er der maksimal udvidelse, livmoderhalsen er udslettet, og barnets hovede hviler på bækkenbunden, således at man kan se det gennem skedeindgangen i den rigtige stilling (med ansigtet mod moderens ryg). Nu kan uddrivningsperioden begynde. Uddrivningen skal ikke ske for hurtig, da det giver øget risiko for bristning af mellmkødet og skedevæggen. I nogle tilfælde kan det give læsioner i lukkemusklerne i endetarmsåbningen og i urinrøret.
I uddrivningsfasen hælper jordemoderen barnets hovede ud, og når næse og mund er ude, kan barnets luftveje renses. Efterfølgende roteres barnet, skuldrene forløses en ad gangen, og underkroppen går i reglen reltivt let.
Efterbyrdsperioden
Herefter starter efterbyrdsperioden, der i reglen varer ca. 15 minutter, indtil moderkagen også er født. Navlesnoren klippes, og barnet undersøges. Hvis der ikke er en grund til, at det skal under lægelig behandling, eksempelvis som følge af iltmangel, kan barnet herefter lægges hos moderen. Moderkagen fødes, stadigvæk med hjælp fra moderen der presser, og med et let træk i navlesnoren fra jordemoderen. Herefter undersøges moderkagen, og det undersøges, om der er nogle defekter, der kunne tyde på, at der stadig er fosterhinder i livmoderen, samt om der er områder af moderkagen, der ser syg ud. Hvis livmoderen ikke trækker sig ordentligt sammen, kan det være nødvendigt at insprøjte et hormon, der fremmer sammentrækningerne, for at undgå blødninger i efterbyrdsperioden .