Glucosamin med metabolisk virkning
Glucosamin er et lægemiddel, som fås i håndkøb, og som oftest bliver brugt for at hjælpe mod slidgigt og forhindre leddegeneration. Men allerede for 50 år siden påviste man, at glucosamin påvirker forbrændingen af sukkerstoffer i kroppen.
Læs også: Slut med tilskud til glucosamin
Mus lever længere på glucosamin
Forskere fra ETH Zürich, gav mus glucosamin som tilskud til deres normale kost. Musene var 100 uger gamle, hvilket i alder svarer til et 65 årigt menneske. En kontrolgruppe af mus fik samme diæt, men ingen glucosamin.
Kort om glucosamin |
Glucosamin er et sukkerstof, som kroppen selv producerer, mens maden kun tilfører små mængder af det. |
Forskerne fandt, at de mus, som fik glucosamin levede i næsten 10 procent længere tid end kontrolgruppen, det svarer til ekstra 8 år for et menneske. Samtidig forbedrede glucosaminen, glukosemetabolismen, hos de ældre mus, hvilket indikerer, at de er bedre beskyttet mod diabetes.
Forsker: Jeg tager selv glucosamin
Forskningen viste, at glucosaminen fremmer nedbrydningen af aminosyrer hos musene. Aminosyrer er en vigtig bestanddel i proteiner og de bliver fortrinsvis omsat, når der ikke er kulhydrater i kosten.
- Glucosamintilskuddet afspejler den metaboliske tilstand i low-carb diæter, for Musene fik samme mængde kulhydrater, som kontrolgruppen. Det indikerer, at glucosamin kan efterligne en low-carb diæt hos mennesker uden, at man skal reducere indtaget af kulhydrater i kosten, siger Michael Ristow professor ved ETH Zürich og fortsætter
- Jeg tager selv glucosamin som tilskud, men lider man af diabetes skal man holde øje med sit blodsukkerniveau, i de første par uger efter, at man er begyndt at tage glucosamin.
Glucosamin har muligvis en blodfortyndende effekt, så tal med din læge hvis du tager blodfortyndende medicin som Wafarin og Marevan
Forskningsresultatet er offentliggjort i Nature, som er et anerkendt videnskabeligt magasin. Se forskningsresultatet her:
Sandra Weimer et al.: D-Glucosamine supplementation extends lifespan of nematodes and of ageing mice. Nature Communications, 2014, doi: 10.1038/ncomms4563