Hvad er pigmentforandringer?
Pigmentpletter er hyppigt forekommende hos hvide mennesker, der har tilbragt meget tid i solen, og forekomsten øges med alderen. Det ultraviolette sollys påvirker pigmentcellerne i huden (melanocytterne) således, at de pletvis producere mere farvestof, melanin. Nogle kan være arveligt disponeret for tilstanden.
Tag testen: Hvilken hudtype har du?
Tag testen: Hvilken hudtype har du?
Hvordan ser pigmentforandringer ud?
Lysebrune/mørkebrune pletter opstår på soleksponeret hud, især i ansigtet og på håndryggen, og er omgivet af normalfarvet hud. Pletterne kan udvikles gradvist, eller opstå over kort tid. Enhver pigmentforandring som ændrer farve, vokser, eller som bliver knudret, bør vurderes af en læge med henblik på vævsprøve og evt. fjernelse.
Læs mere om modermærkekræft (Malignt Melanom) på sundhedsguiden.dk
Læs mere om modermærkekræft (Malignt Melanom) på sundhedsguiden.dk
Hvad kan jeg gøre?
Det vigtigste er, at du undgår for meget sol, da sollys kan stimulerer dannelsen af nyt pigment, og forværrer tilstanden. Brug derfor rigeligt med solcreme, når du færdes i solen. Brug ikke kun solcreme, når du soler på stranden. Solcremen er mindst lige så vigtig på almindelige dage, så invester gerne i en dagcreme med solfaktor. På den måde er du altid beskyttet.
For mere information - se også solbeskyttelse
Ud af de mange typer pigmentpletter finder man både de uskyldige, som forsvinder, de permanente og de alvorlige, som kan være tegn på modermærkekræft. Det er derfor altid en god ide, at opsøge egen læge hvis man er i tvivl.
Nogle pigmentpletter kan fjernes af en hudlæge med forskellige blegecremer eller med laserbehandling.
For mere information - se også solbeskyttelse
Ud af de mange typer pigmentpletter finder man både de uskyldige, som forsvinder, de permanente og de alvorlige, som kan være tegn på modermærkekræft. Det er derfor altid en god ide, at opsøge egen læge hvis man er i tvivl.
Nogle pigmentpletter kan fjernes af en hudlæge med forskellige blegecremer eller med laserbehandling.
Husk!
Efter du har fået fjernet, eller bleget pigmentpletter, er huden ekstra sårbar, så det er vigtigt, at du anvender solfaktor i et til to år efter behandlingen.
Oversigt over pigmentpletter
Fregner, også kaldet elelider, ser man ofte hos personer med lys hudtype, og de er stærkt arvelige. Fregner opstår især om sommeren på områder eksponeret for sol, og de bleges ofte igen om vinteren.
Leverpletter, solaries lentigines, er permanente og opstår som følge af solskader. Antallet af leverpletter øges med alderen og de ses ofte i ansigtet og på hænderne.
Linea Fusca er en mørk lodret streg midt i maven på gravide kvinder. Det er en hormonel pigmentforandring, der skyldes et øget østrogenniveau under graviditet. Det er en myte, at længden af stregen skulle afslører barnets køn.
Betændelsestilstande i huden, som f.eks. akne eller andre typer ar, kan føre til øget dannelse af pigment. Denne proces forværres yderligere ved soleksponering. Hudsygdomme som psoriasis og eksemer, samt visse behandlingstyper af hudsygdomme, som tjære, A-vitamin eller laser, kan ligeledes forårsage øget pigmentering.
Parfume eller plantesafter som f.eks. bjørneklo kan, i kombination med sollys, medføre øget pigmentering.
Café au lait pletter er skarpt afgrænsede lysebrune pletter, der ses hos 20% af befolkningen.
Bestemte typer af medicin kan gøre huden mere følsom overfor sollys, eller kan forårsage pigmentforandringer helt uden soleksponering.
Visse sygdomme kan forårsage øget pigmentering eksempelvis Addisons sygdom, Peutz-Jeghers syndrom, Xeroderma pigmentosum og skrumpelever.
Præmaligne forandringer, solkeratose, er et forstadie til kræft. Er du i tvivl, bør du opsøge din læge.
Læs mere om hudkræft på sundhedsguiden.dk
Leverpletter, solaries lentigines, er permanente og opstår som følge af solskader. Antallet af leverpletter øges med alderen og de ses ofte i ansigtet og på hænderne.
Linea Fusca er en mørk lodret streg midt i maven på gravide kvinder. Det er en hormonel pigmentforandring, der skyldes et øget østrogenniveau under graviditet. Det er en myte, at længden af stregen skulle afslører barnets køn.
Betændelsestilstande i huden, som f.eks. akne eller andre typer ar, kan føre til øget dannelse af pigment. Denne proces forværres yderligere ved soleksponering. Hudsygdomme som psoriasis og eksemer, samt visse behandlingstyper af hudsygdomme, som tjære, A-vitamin eller laser, kan ligeledes forårsage øget pigmentering.
Parfume eller plantesafter som f.eks. bjørneklo kan, i kombination med sollys, medføre øget pigmentering.
Café au lait pletter er skarpt afgrænsede lysebrune pletter, der ses hos 20% af befolkningen.
Bestemte typer af medicin kan gøre huden mere følsom overfor sollys, eller kan forårsage pigmentforandringer helt uden soleksponering.
Visse sygdomme kan forårsage øget pigmentering eksempelvis Addisons sygdom, Peutz-Jeghers syndrom, Xeroderma pigmentosum og skrumpelever.
Præmaligne forandringer, solkeratose, er et forstadie til kræft. Er du i tvivl, bør du opsøge din læge.
Læs mere om hudkræft på sundhedsguiden.dk