Gylp ses ofte hos helt sunde og raske spædbørn. Hvis jeres barn gylper meget, kan I overveje, om det skyldes følgende:
- Barnet spiser for hurtigt eller for meget.
- Prøv at give barnet flere pauser under måltidet.
- Får barnet modermælkserstatning, er hullet i flaskesutten måske for stort.
Når flasken vendes på hovedet, skal mælken komme ud dråbevis.
Køb nye sutter med færre eller mindre huller i. - Barnet sluger meget luft under måltidet.
Brystbørn skal have så meget som muligt af det brune område på brystet ind i munden, for at suttetekniken bliver rigtig.
Hos børn, der får flaske, er det vigtigt at holde flasken således, at selve sutten hele tiden er fyldt med mælk, ellers får barnet ekstra luft ind under måltidet. Brug evt. en sutteflaske med ventil.
Hold flere bøvsepauser i løbet af måltidet. - Barnet græder meget inden måltidet og sluger dermed en del luft.
Hvis gråden skyldes bleskiftning, så vent med at skifte barnet ? gør det midtvejs i måltidet eller bagefter. Et sultent spædbarn skal aldrig vente på maden. - Barnet ligger for fladt under måltidet. Luften har dermed svært ved at stige op over maden nede i maven.
Prøv at holde barnets overkrop højere under madningen. - Barnet er blevet tumlet for meget med efter måltidet.
Prøv at give barnet en rolig stund efter måltidet. - Overgangen fra spiserør til mavesæk kan være slap.
Hold barnet i opret stilling 15-30 minutter efter måltidet ved enten at sidde med det eller anbringe det i en skråstol. - Barnet ikke befinder sig godt med en bestemt modermælkserstatning.
De godkendte modermælkserstatninger er meget lig hinanden, men man ser af og til, at et barn ikke befinder sig godt med et præparat, men fint med et andet. Drøft evt. skift med sundhedsplejersken.