Definition og årsag
Myokarditis er en betændelsesreaktion i hjertets muskulatur. Hjertets pumpefunktion nedsættes i alvorlige tilfælde. Tilstanden kan skyldes infektion med mikroorganismer (bakterier, vira eller svampe), være autoimmun (hvor kroppens eget immunforsvar angriber hjertemusklen) eller af uforklarlig årsag (idiopatisk).
Infektion i hjertemusklen opstår efter infektion andet sted i kroppen, hvor mikroorganismen når hjertet med blodet, og formerer sig her. Langt overvejende er der tale om virusinfektioner især fra mave-tarmvira. Kyssesyge og AIDS-patienter har øget risiko pga. svækkelse af deres immunsystem. Bakteriel myokarditis kan forekomme efter difteri eller borrelia infektion.
Sygdommen kan sprede sig fra betændelse i hjertesækken (perikarditis).
Myokarditis er langt overvejende ikke alvorlig, men kan dog føre til alvorlig hjertesygdom som hjertepumpesvigt.
Infektion i hjertemusklen opstår efter infektion andet sted i kroppen, hvor mikroorganismen når hjertet med blodet, og formerer sig her. Langt overvejende er der tale om virusinfektioner især fra mave-tarmvira. Kyssesyge og AIDS-patienter har øget risiko pga. svækkelse af deres immunsystem. Bakteriel myokarditis kan forekomme efter difteri eller borrelia infektion.
Sygdommen kan sprede sig fra betændelse i hjertesækken (perikarditis).
Myokarditis er langt overvejende ikke alvorlig, men kan dog føre til alvorlig hjertesygdom som hjertepumpesvigt.
Symptomer på myokarditis
Myokarditis er sandsynligvis en ret hyppig sygdom. I de fleste tilfælde giver sygdommen dog ingen, eller kun sparsomme symptomer som lette brystsmerter, let hjertebanken og åndenød. Mange opdager derfor aldrig, at de har haft sygdommen. I svære tilfælde ses symptomer på hjerterytmeforstyrrelser eller hjertesvigt.
En blodprøve kan vise forhøjede hjerteenzymer som tegn på ødelæggelse af hjertevævet. Ved viral myokarditis vil der efter noget tid kunne påvises virus i blodet. Et elektrokardiogram (EKG) kan vise rytmeforstyrrelser (lette forstyrrelser ser man hyppigt). På røntgenundersøgelse af brystet vil man kunne se hjertet let forstørret. En ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) kan vise, om hjertet pumper ordentligt, og man kan se, om hjertet er på vej mod at svigte. Er sygdommen alvorlig, kan det være nødvendigt at udtage en vævsprøve (biopsi) fra hjertet.
En blodprøve kan vise forhøjede hjerteenzymer som tegn på ødelæggelse af hjertevævet. Ved viral myokarditis vil der efter noget tid kunne påvises virus i blodet. Et elektrokardiogram (EKG) kan vise rytmeforstyrrelser (lette forstyrrelser ser man hyppigt). På røntgenundersøgelse af brystet vil man kunne se hjertet let forstørret. En ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) kan vise, om hjertet pumper ordentligt, og man kan se, om hjertet er på vej mod at svigte. Er sygdommen alvorlig, kan det være nødvendigt at udtage en vævsprøve (biopsi) fra hjertet.
Behandling af myokarditis
Ofte kræver tilstanden ingen behandling, da symptomerne er sparsomme. Sværere tilfælde, med rytmeforstyrrelse eller hjertesvigt, skal behandles på en specialafdeling på et af de større landsdelssygehuse.
Autoimmun myokarditis kan være nødvendig at behandle med immunhæmmende medicin.
Autoimmun myokarditis kan være nødvendig at behandle med immunhæmmende medicin.
Forløb og komplikationer
Næsten alle forløb er godartet, og man bliver fuldstændig rask. Udvikles hjertesvigt eller rytmeforstyrrelser er prognosen anderledes dårlig.
I enkelte tilfælde kan der efter ½-1 år være blevet udviklet ""slapt hjerte"", hvor muskulaturen udvides. Hjertet er ikke i stand til at pumpe ordentligt. Her kan hjertetransplantation være eneste livsreddende udvej.
I enkelte tilfælde kan der efter ½-1 år være blevet udviklet ""slapt hjerte"", hvor muskulaturen udvides. Hjertet er ikke i stand til at pumpe ordentligt. Her kan hjertetransplantation være eneste livsreddende udvej.