Generelt om hofteleddet
Hofteleddet er dannet mellem den øverste kugleformede del af lårbenet (ledhovedet) og bækkenets hofteskål. Kroppens, hovedets og armenes vægt bliver overført til benene gennem disse to led, der altså bliver udsat for meget store belastninger. Det kan derfor ikke undre, at lårbenet er den længste, tungeste og stærkeste knogle vi har. Herudover skal leddet sørge for, at vi kan bevæge os rundt.
Sammenligner vi hofteleddet med skulderleddet (det tilsvarende led i vores "forben"), kan skulderen bevæge sig mere, men er så til gengæld meget mindre stabil. Hofteleddet er faktisk det led i kroppen, der sjældnest går ud af led overhovedet.
Der er flere forhold der gør, at hofteleddet normalt kan leve op til de store krav om stabilitet:
- Størstedelen af lårbenets ledhoved ligger godt beskyttet inde i hofteskålen.
- Ledkapslen rundt om leddet er tykkere og stærkere end i noget andet led i mennesket.
- Ledbåndene er meget stærke- bl.a. findes kroppens stærkeste ledbånd her, det kan bære indtil 350 kg!
- Muskulaturen på alle sider af leddet er meget kraftig.
Da hofteleddet, som beskrevet ovenfor, består af en kugle der bevæger sig i en skål, kan det bevæge benet i alle retninger:
- Fremad og tilbage.(Ca. 120 og 20 grader)
- Ind mod, og væk fra, midten af kroppen. (Ca. 35 og 55 grader)
- Dreje låret udad og indad. (Ca. 35 grader til hver side)
- Kombinationer af disse bevægelser.
Fungerer samspillet mellem muskler og led ikke som det bør, vil det ofte gøre ondt, når man går (især på hårdt underlag), når man skal stå i længere tid og når man ligger på den dårlige hofte. Ellers lindrer det at ligge.
Smerter i hofteleddet
Smerten føles tit i lænden eller hoften og stråler nogle gange ned i lyske og lår til knæet. Undertiden er der kun smerter i lænd eller knæ! Lægger man det dårlige bens fod på modsatte lår og presser knæet udad, vil det gøre ondt. (Som i skrædderstilling, men kun med det ene ben). Yderstillinger af benet vil gøre ondt eller føles stive - især hvis låret drejes indad. Det samme gælder, hvis man ligger på den raske side og bevæger det dårlige ben opad.
Der kan være ømhed mange forskellige steder, mest typisk på ydersiden af hoften (hvor man er bredest), men også tit der, hvor de muskler, der bevæger låret indad, er tilhæftet på indersiden af skinnebenet lige under knæet. Man kan så tro, det er ens knæ der fejler noget. En røntgenundersøgelse kan afsløre om der er slidgigt. Kiropraktoren vil arbejde med de muskler, der ikke fungerer som de skal, og de led der ikke bevæger sig normalt (de kan fx bevæge sig for lidt eller forkert).
Musklerne kan være for spændte (oftest hoftebøjerne og lårets indadførere) eller for svage (oftest sædemuskulaturen og lårets udadførere). Der kan altså blive tale om at anvise øvelser, der udstrækker og styrker samt at vejlede ornkring holdning.
Også hos patienter med slidgigt i hoften, kan man som oftest lindre mere eller mindre. Der er altså normalt ikke tale om, at hvis man har slidgigt "er der ikke noget at gøre ved det- man må lære at leve med det."
- Undgå overvægt - hele kroppens vægt overføres til benene via hofteleddene, hvis belastning altså er stærkt afhængig af hvad man vejer.
- Gå i sko med bløde såler. Brug evt. stødabsorberende indlæg
som de der kan købes til løbesko i sportsforretninger. - Undgå helst hårde gulve, trægulve er bedst. Der bør være
tæpper på betongulve. Når man går tur eller løber bør man foretrække blødt underlag - det er fjollet at løbe på fortovet, hvis der er græsrabat ved siden af. - Hvis ens gang er ændret p.g.a. problemer i hoften, vil føddeme
ofte blive fejlbelastede. Det kan lindre noget med varme fodbade og flittig brug af en fodrulle (eller en colaflaske), gribeøvelser med tæerne, hvor man prøver at tage fx en kuglepen op fra gulvet, samt at bevæge foden op og ned og at dreje den rundt den ene og den anden vej. - Har man slidgigt er det ikke godt at komme i en kold seng. Læg en
varmedunk eller et varmetæppe i sengen en halv time inden sengetid, så sengen er lun, når man kommer i den. Sov aldrig med varmetæppet tændt. - Det er godt at få bevæget hofteleddet - men helst uden belastning (uden vægt på). Man skal altså passe på med at løbe og at gå eller stå for længe, hvorimod det er gavnligt at cykle eller at svømme.