Det anbefales at gå til tandlæge en til to gange om året. Hvis man har mange kariesangreb, eller hvis tandkødets tilstand er dårlig, bør man dog få undersøgt tænderne tiere, f.eks. hvert halve år eller endnu oftere.
Hvor ofte bør man gå til tandlæge?
De regelmæssige tjek hos tandlægen sikrer, at større skader på tænderne forebygges, at tændernes fæste i kæbebenet er godt, og at man ikke når at udvikle tilstande, der kræver mere omfattende behandlinger, som fx. udskiftning af dårlige tænder med proteser. Har man helprotese, bør den kontrolleres mindst hvert andet år, eftersom protesen med tiden slides ned og dermed sidder dårligere.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Først kikker tandlægen på tungen og mundslimhinden efter tegn på eventuelle sygdomme, der ikke direkte har med tænderne at gøre. For at se eventuelle kariesangreb i tænderne bruger tandlægen en spids sonde, der fæstner sig til huller, der er opstået i tandoverfladen.
Tandlægen bruger et mundspejl til at reflektere lys i mundhulen, så han kan se de tandoverflader, der ikke kan ses udefra. Også gamle fyldninger kontrolleres. De kan være gået i stykker, hvilket kan have medført kariesangreb i kanterne. Ved at føre sonden langs tandkødskanten opdages også bakteriebelægninger, og tandlægen kan således danne sig en opfattelse af, hvor godt patienten passer sin mundhygiejne. Har patienten protese, kontrolleres pasformen og slimhindens udseende.
Ved eftersynet forhører tandlægen sig også om patientens almene helbredstilstand. Lider man af allergi, bør man oplyse tandlægen om det. Kvinder, der er gravide, bør også fortælle det. Helbredsoplysningerne er meget vigtige for behandlingen, eftersom f.eks. diabetes kan give øget kariesangreb, fordi patienten skal spise med relativt korte mellemrum. Visse former for medicin kan sænke spytsekretionen og dermed forringe den naturlige rengøring af tænderne. Andre former for medicin virker sammen med visse lokalbedøvelsesmidler, så man får en uønsket effekt. Her kan man skifte til et andet bedøvelsesmiddel.
Patienter med hjertesygdomme tager måske medicin, der sænker blodets evne til at koagulere. Dette er en vigtig oplysning, hvis man påtænker at trække en tand ud eller udføre en operation i munden. Hvis man har mekaniske hjerteklapper, er det meget vigtigt at fortælle det til tandlægen, eftersom det medfører større risiko for Infektiøs endokarditis . Allergier kan ytre sig ved, at patienten er allergisk over for f.eks. penicillin. Man kan i stedet vælge et andet antibiotikum. Patienter med gulsot udgør en smittefare og kræver speciel behandling. Gravide kvinder kan have tandkødsbetændelse, som er forværret af graviditeten, og under graviditeten undgår man at give visse lægemidler.
Tandlægen bruger et mundspejl til at reflektere lys i mundhulen, så han kan se de tandoverflader, der ikke kan ses udefra. Også gamle fyldninger kontrolleres. De kan være gået i stykker, hvilket kan have medført kariesangreb i kanterne. Ved at føre sonden langs tandkødskanten opdages også bakteriebelægninger, og tandlægen kan således danne sig en opfattelse af, hvor godt patienten passer sin mundhygiejne. Har patienten protese, kontrolleres pasformen og slimhindens udseende.
Ved eftersynet forhører tandlægen sig også om patientens almene helbredstilstand. Lider man af allergi, bør man oplyse tandlægen om det. Kvinder, der er gravide, bør også fortælle det. Helbredsoplysningerne er meget vigtige for behandlingen, eftersom f.eks. diabetes kan give øget kariesangreb, fordi patienten skal spise med relativt korte mellemrum. Visse former for medicin kan sænke spytsekretionen og dermed forringe den naturlige rengøring af tænderne. Andre former for medicin virker sammen med visse lokalbedøvelsesmidler, så man får en uønsket effekt. Her kan man skifte til et andet bedøvelsesmiddel.
Patienter med hjertesygdomme tager måske medicin, der sænker blodets evne til at koagulere. Dette er en vigtig oplysning, hvis man påtænker at trække en tand ud eller udføre en operation i munden. Hvis man har mekaniske hjerteklapper, er det meget vigtigt at fortælle det til tandlægen, eftersom det medfører større risiko for Infektiøs endokarditis . Allergier kan ytre sig ved, at patienten er allergisk over for f.eks. penicillin. Man kan i stedet vælge et andet antibiotikum. Patienter med gulsot udgør en smittefare og kræver speciel behandling. Gravide kvinder kan have tandkødsbetændelse, som er forværret af graviditeten, og under graviditeten undgår man at give visse lægemidler.
Hvorfor tager man røntgenbilleder?
Med jævne mellemrum tages der røntgenbilleder af tænderne for at opdage kariesangreb i de tandoverflader, der vender mod hinanden og ikke kan nås af sonden. Røntgenbillederne tages også for at kontrollere rodbehandlede tænder og for at se, om der er forandringer i kæbeknoglen, der på længere sigt kan føre til paradentose og løse tænder. På børn tager man også røntgenbilleder for at kontrollere, at der findes anlæg til alle tænderne. I 20-års alderen plejer man også at kontrollere visdomstændernes stilling.