04 May 2006
A-vitaminprodukter i hudplejeserier
A-vitamin er væsentlig for væksten og vedligeholdelsen af overhuden. A-vitamin har effekt på akne, solskadet hud, rynker og til en vis grad på pigmentskjolder. A-vitaminsyre var det første stof, der blev brugt i anti-rynkecremer, og som har vist en dokumenteret effekt. Allerede i 1969 blev A-vitaminsyrens effekt på akne beskrevet, og i 1986 A-vitaminsyrens effekt på solskadet og gammel hud.
A-vitaminsyre godt mod acne - men med bivirkninger
I mange år anvendte man behandling med A-vitaminsyre, da dette molekyle var stabilt. A-vitaminsyre blev oprindeligt fremstillet til brug for akne-behandling. A-vitaminsyre virker anderledes end AHA, idet A-vitamin stimulerer dannelsen af nye horncellerne, således at den levende del af overhuden (epidermis), bliver tykkere og af bedre kvalitet de første 6 måneder. A-vitaminsyre har imidlertid bivirkninger i form af irritation, kløe, afskalning og soloverfølsomhed. Desuden kommer der karsprængninger, som ikke forsvinder ved ophør med A-vitaminsyre.
A-vitaminsyre og AHA god kombination

Læs også: AHA i kosmetiske hudplejeserier
A-vitamin (retinol) fungerer som A-vitaminsyre men uden bivirkninger
Det egentlige A-vitamin (Retinol = all-trans-retinol), er først kommet i anvendelse inden for de sidste par år. Retinol var tidligere ustabilt, men det er nu lykkedes at fremstille en stabil præparation. Retinol kan købes frit, mens A-vitaminsyre er receptpligtig medicin.
Der har vist sig at i passende koncentrationer er Retinol lige så effektivt som A-vitaminsyre på overhuden (epidermis). Der fremkommer samme fornyelse af overhuden (epidermis), men det er uden A-vitaminsyrens bi virkninger. A-vitaminprodukter som indtages i tabletform kan give fosterskade, men det er påvist at der er ikke nogle risko for fosterskader ved lokal anvendelse på huden.
Praktisk anvendelse af A-vitamin:

Retinol anvendes i koncentrationer 0,15-2 % i cremer og lotions.