Platfod
Platfod vil sige, at indersiden af foden ikke har den normale hvælving. Når man står på foden, vil hele fodsålen være i kontakt med underlaget, og man står mere på indersiden af foden end normalt. Mange små børn har platfod i de første leveår, særligt hvis der er andre i familien, der har eller har haft platfod. Platfod er således i mange tilfælde arveligt. En platfod kan være bevægelig eller stiv. Ved den bevægelige platfod er der ikke en hvælving under indersiden af foden, når barnet står normalt, men hvælvingen ses, når barnet står på tæer. Dette er en normal tilstand, som oftest forsvinder af sig selv uden behandling. Ved en stiv platfod kan fodens normale hvælving slet ikke frembringes, og bevægeligheden af foden er ofte nedsat. Ofte er achillessenen meget stram. Denne tilstand kan være meget generende og give smerter ved gang og efter lang tids støtte på foden. Den stive platfod vil ofte kræve behandling med indlæg i skoene eller eventuelt operation.
Hjulben og kalveknæ
Hvis man er hjulbenet, er afstanden mellem knæene større en normalt. Benene er skæve og buer udad, når man står på strakte ben. De fleste børn bliver født let hjulbenede, men dette retter sig hos de fleste i løbet af det første år. Der er mange mennesker, der er hjulbenede uden at have nogle særlige gener af det. Der er dog muligvis en let øget risiko for at få skader på menisk og korsbånd.
Ved kalveknæ er benene også skæve, men her buer
de indad, således at knæene er tættere på hinanden end normalt. Mange børn har tendens til kalveknæ i de første leveår, hvorefter dette igen fortager sig, efterhånden som barnet bliver større. Hvis et barn er meget hjulbenet eller kalveknæet, bør man tænke på, om det kan have D-vitamin-mangel. Tidligere var D-vitamin-mangel mere udbredt og resulterede i bløde knogler (osteomalaci, engelsk syge) . Dette ses meget sjældent i Danmark i dag. Et voksende problem i dag er, at flere og flere selv helt små børn ofte er overvægtige, hvilket kan give anledning til forværring af særligt kalveknæ.