Kolesterol - et vigtigt fedtstof i kroppen tema

Kolesterol er et fedtstof, som indgår i alle kroppens celler og har stor betydning for mange af kroppens vigtigste funktioner. Kroppen kan selv danne kolesterol, men det indtages også gennem kosten.


Gennem en sund kost og motion, kan du påvirke dit kolesteroltalKolesterol er et fedtstof, som bruges ved opbygning af kroppens celler og til at danne hormoner, galdesyrer og D-vitamin. Vi har derfor alle brug for kolesterol i blodet - dog kun i en lille mængde og vi skelner mellem godt og dårligt kolesterol (HDL og LDL)

Godt og dårligt kolesterol HDL og LDL

Kolesterol føres rundt i kroppen med blodet, og der skelnes mellem skadelige LDL- og gavnlige HDL-partikler (Low eller High density lipoprotein).

Kolesterol dannes i lever og tarm

Det meste kolesterol dannes i kroppen, især i leveren og tarmen. Men også gennem kosten, fx fra kød, æg og mælk, får vi kolesterol. Jo federe kost vi spiser (med et stort indhold af mættede fedtsyrer), jo mere kolesterol producerer leveren, hvorfor nogle af de vigtigste faktorer i behandlingen af forhøjet kolesterol findes i kosten.

Motion, stress og kolesterol

Når mængden af kolesterol i blodet stiger, stiger aflejringen af kolesterol i blodkarrene også, dermed øges risikoen for at få en blodprop eller anden hjertesygdom . Stress kan bevirke stigning i blodtryk og kolesterol, derfor er det vigtigt at være aktiv, da motion kan være afstressende og er godt for kredsløbet.

Kost og kolesterol

Kostens indhold af kolesterol er af mindre betydning (kun ca. 1/5 stammer fra kosten), med mindre man er arvelig belastet med risikoen for hjerte-karsygdomme. Generelt bør føden indeholde mest grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter.

Eksempler på fødevarer som gavner kolesteroltallet:

Boghvede, havre, kostfibre og bælgfrugter:
Fiberrige produkter forhindrer kolesterol og galdesyrer i at blive optaget i kroppen.

Frugter:
Frugts opløselige fibre der bidrager til reduktion af kolesterolindholdet i blodet

Løg og hvidløg:
Stoffet quercetin i løg bevirker at LDL-kolesterolet ikke iltes og angriber årerne. Hvidløg kan begrænse leverens kolesterolsyntese.

Rødvin:
Kan øge mængden af HDL-kolesterol ved indtagelse af 1-2 glas dagligt. Ved større doser øges mængden af det totale kolesterol og LDL.

Fede fisk som laks og sild:
Øger mængden af HDL og kan sænke mængden af triglycerider.

Eksempler på fødevarer med kolesteroløgende effekt:

Fedt:
Det mættede fedt fra smør og kød bør reduceres. Mættet fedt øger blodets kolesterol.

Sukkerholdige fødevarer:
Bevirker stigning i niveauet af triglycerider.

Kaffe:
Bevirker stigning af kolesterolniveau.

Slik, kager, desserter, chips, junkfood osv:
Indeholder transfedtsyrer, der gør blodpladerne mere klæbrige og øger LDL kolesterol.

Æg:
Kan have en kolesterol-øgende effekt, med mindre de indtages i moderate mængder (ca. 4 æg om ugen).

Vitaminer og mineraler kan gavne kolesteroltallet

Forskellige forsøg har vist, at tilskud af vitaminer og mineraler kan have en positiv effekt på kolesteroltallet. Såsom; E-vitamin, C-vitamin, Selen, Krom, B6-vitamin, B3-niacin.

Artikler

artikel

Rygproblemer - behandlingsformer

Rygproblemer og ondt i ryggen bør altid behandles. Det er meget smertefuldt...

Redaktionen 05/02/2009
artikel

Vigtige næringsstoffer - Kulhydrater

Ernæring er en vigtig del af vores børns evne til at lære og tage imod indl...

Redaktionen 08/07/2010
artikel

Facetled-syndrom i brystryggen

Rygsøjlen består af en forreste og en bageste del. Den forreste del virker ...

Redaktionen 14/10/2003
kategori

Nyttig viden om kost og ernæring

Kosten kan påvirke dit helbred. Spiser du sundt og varieret har det stor be...

Redaktionen 26/01/2009
artikel

Børnesygdomme

Det kan være svært at afgøre om et lille barn er sygt. Sommetider optræder ...

Redaktionen 23/01/2009
kategori

Sex og samliv

Sex, kærlighed og sensualitet er en vigtig del af livet - hele livet. Sex e...

Redaktionen 17/01/2009