Definition og årsager
Årsagen til udvikling af kræft i bugspytkirtlen er ukendt. Der er dog en række faktorer, som er disponerende for sygdommen. Den vigtigste og bedst dokumenterede er rygning. Der opdages ca. 500 nye tilfælde af bugspytkirtelkræft i Danmark om året. Ca. 90 % af cancerne udgår fra udførselsgangene i bugspytkirtlen. Ca. 70 % af cancerne sidder i caput (hovedet) af bugspytkirtlen.
Symptomer på kræft i bugspytkirtlen
Symptomerne på cancer i bugspytkirtlen er relativt uspecifikke og ses ofte først, når sygdommen er ret fremskreden, hvilket gør prognosen dårlig. De fleste patienter har relativ kort varighed af symptomer (under 4 måneder). De omfatter de almindelige cancersymptomer samt nogle lidt mere specifikke:
- Vægttab.
- Kraftige smerter i maven, oftest i venstre side med udstråling til venstre side af ryggen.
- Gulsot .
De mere uspecifikke symptomer er:
- Træthed.
- Diarre.
- Opkastninger.
- Madlede.
- Forstoppelse.
Nogle enkelte debuterer med sukkersyge og andre med akut bugspytkirtelbetændelse (pancreatit) . Symptomerne afhænger til dels af, hvor i bugspytkirtlen canceren findes.
Forholdsregler og diagnose af cancer i bugspytkirtlen
Mistanken rejses specielt ved de tre førstnævnte symptomer, altså væggtab, gulsot og mavesmerter. Udredningen består primært af billedediagnostik i form af ultralyd , CT og MR scanninger . Dertil kommer nogle blodprøver, og når mistanken er rejst, specielt ved gulsot, kan der foretages en specialundersøgelse. Det drejer sig om enten en MRCP (magnetisk resonans kolangiopancreaticografi) scanning, der er en MR scanning med en bestemt type kontrast, der visualiserer galdegangene, eller en ERCP (endoskopisk retrograd kolangiopancreaticografi), hvor der ved en kikkertundersøgelse indføres et fleksibelt endoskop gennem munden til tolvfingertarmen. Her kan man ved synets vejledning på en fjernsynsskærm indføre et tyndt kateter i galdegangenes udmunding og indsprøjte kontraststof. Herefter kan man ved at gennemlyse med røntgenstråler se, om der er afklemning af galdegangene og udvidelse, eller om der er sten. Desuden kan man, hvis galdegangene er aflukkede, indføre et tyndt rør (en stent), således galden igen kan løbe ud i tolvfingertarmen.
Når der ved ultralyd, CT eller MR er konstateret en svulst i bugspytkirtlen, udtager man en biopsi og får be- eller afkraftet mistanke om kræft.
Behandling af cancer i bugspytkirtlen
Desværre er det relativt få tilfælde af cancer i bugspytkirtlen, der kan helbredes. Kun ca. en femtedel tilbydes operation, hvor man bortopererer en del af eller hele bugspytkirtlen, galdeblære og tyndtarm. Desuden fjernes noget af mavesækken. Denne operation kaldes Whipples operation, og er en stor operation, der kun foregår på relativt få sygehuse.
Nogle patienter tilbydes lindrende kemoterapi, men effekten heraf er begrænset.
Forløb og komplikationer
Overlevelsen for patienter med cancer i bugspytkirtlen er dårlig. Prognosen afhænger af svulstens placering, og hvorvidt den kan opereres. Selv med operation er overlevelsen ringe, og den øvrige behandling går ud på at give den syge så god livskvalitet som mulig i den resterende tid fx gennem god smertebehandling.
Komplikationerne til cancer i bugspytkirtlen omfatter gulsot med efterfølgende betændelse af de dybe galdegange. Dette skyldes aflukning af galdegangene, og kan afhjælpes med anlæggelse af en stent ved ERCP, som anført ovenfor.
En del patienter får nedsat tømningen af mavesækken, hvorfor de til tider kan tilbydes en operation, hvor der laves en "omkørsel" fra mavesækken til et senere stykke af tarmen, for dermed at øge tømningen.
Nogle patienter får bylder ved bugspytkirtlen eller bugspytkirtelbetændelse .