Lændeproblemer! Artikel

Ubehaget kan blive værre eller forbedres - afhængig af hvilken stilling man er i, eller hvilke bevægelser man gør. Normalt kan kiropraktoren hjælpe. 80% af den voksne befolkning får på et eller andet tidspunkt ondt i lænden. De kommer fra alle samfundsgrupper, lige så ofte kvinder som mænd. Aldersmæssigt er man mest udsat i aldersgruppen 25-60 år. Men også en fjerdedel af de 6-13 årige og en tredjedel af de 14-18 årige får ondt. Problemet er knapt så udbredt hos ældre.

Grunden til at lænden så ofte giver problemer er, at den både er udsat for stor belastning (kroppens vægt), og den er meget bevægelig. Har man problemer i lænden, kan det føles lokalt i lænden og/eller i et område, der står i forbindelse med den. Det betyder, at bl.a. både ubehag i lænd, lyske, blade eller ben kan stamme fra lænden. Det gør ondt, og man bliver stiv og nogle gange også skæv. Herudover kan symptomerne bestå i snurren, summen, soven, forøget eller nedsat følsomhed eller nedsat styrke i musklerne. Nogle gange kan symptomer, der opleves som om de kommer fra et indre organ, også lindres, når lænden kommer til at fungere bedre. Det gælder selvfølgelig kun, hvis årsagen er fejlfunktion i bevægelsesapparatet- ikke hvis det skyldes sygdom i et indre organ.

Hold i lænden opstår ofte i forbindelse med en fysisk belastning, hosten eller nysen, træk og kulde eller en forkert bevægelse. Man er særlig udsat, hvis man kører bil, løfter tunge genstande gentagne gange, bliver udsat for vibrationer, arbejder foroverbøjet, laver pludselige kraftige bevægelser eller er i samme stilling i længere tid. Hvis man er ryger eller har det skidt psykisk øges risikoen i øvrigt også. I de seneste år viser flere og flere undersøgelser også, at man er mere udsat, hvis man er i dårlig form eller ens muskler er for svage. Akutte smerter opstår som regel af en eller flere af de følgende fire grunde:

I sjældne tilfælde kan lændesmerter skyldes sygdom i knoglerne, tumorer, sygdom i indre organer eller andre problemer, der ikke kan behandles af en kiropraktor, det finder han ud af ved sin undersøgelse. Kiropraktoren henviser så til anden form for behandling. Ved første besøg spørger kiropraktoren ud om, hvordan problemet er opstået, har udviklet sig, hvad der lindrer og forværrer, tidligere sygdomme og behandling etc.

Lændeproblemer, der er egnet for kiropraktisk behandling, vil ofte forværres, når man sidder og når man rejser sig, mens at gå eller at ligge (ikke for længe) kan lindre.

Kiropraktoren ser og føler så på ryggen, samt at foretager de undersøgelser, der er relevante i hvert enkelt tilfælde.

Når der ikke er tale om børn eller gravide, røntgenfotograferes der hvor det skønnes nødvendigt. De vigtigste grunde til at fotografere er at udelukke, der kan være tale om forhold i ryggen, der kræver anden form for behandling samt at få oplysninger, der kan være til hjælp ved behandlingen. Behandlingen af led udføres normalt med kiropraktiske håndgreb, dvs. små hurtige tryk, der har til formål at få leddene til at bevæge sig så korrekt som muligt. Man føler et let tryk og behandlingen er normalt helt smertefri. Andre gange strækkes leddet let og roligt- det føles gerne meget behageligt.

Behandlingen af muskler foregår oftest ved, at kiropraktoren foretager forskellige former for tryk på de involverede muskler. Det kan føles ømt, men for det meste på en behagelig måde. Behandlingen er normalt helt smertefri og virker afslappende.

Den træthed der kan komme især efter de første behandlinger, kan man tage som et tegn fra kroppen om, at man bør hvile sig efter behandlingen (ligge - ikke sidde!). Man kan også blive øm i musklerne, som når man for første gang i lang tid har gjort gymnastik. Det er helt naturligt og går hurtigt over.

Alt efter problemets omfang skal der få eller fler behandlinger til. Ligesom der, alt efter sygdomsforløbet, kan være kortere eller længere tid mellem hver behandling. Generelt gælder det, at jo før man kommer i behandling, jo mindre skade der er sket, og jo bedre ens almentilstand er, desto færre behandlinger er det nødvendigt at give.

Det forebyggende arbejde kan bestå af en eller flere af følgende ting:

Rådgivningen kan dreje sig om, hvordn man skal ligge, rejse sig, stå, bære, løfte, hoste, nyse, samt undgå stød, fald, skæve bevægelser, forkerte arbejdsstillinger, træk, kulde og stress. Vigtigst af alt er, at man skal huske at variere sine bevægelser og stillinger.

"kiropraktikkens Fremme" har iøvrigt udgivet en brochure om emnet ("Brug lænden") der kan bestilles på tlf.: 65 93 56 56.

Øvelser er i mange tilfælde et vigtigt supplement til den kiropraktiske behandling. Men man skal vide helt præcis hvilke øvelser, der er gavnlige, og hvilke der bør undgås. Og det er af største betydning, at øvelserne bliver udført korrekt. Øvelser og rygtræning virker forebyggende, men kan også helbrede, hvis de udføres korrekt i hvert enkelt tilfælde.

Mange kiropraktiske klinikker har oprettet deres egne rygtræningscentre. Her er det muligt at få optrænet svage led og muskler under kyndig vejledning. Har man i årevis været generet af tilbagevendende rygsmerter, haft mere eller mindre små ondt hele tiden, eller lige er kommet sig efter et slemt hold i ryggen, kan man gennem intensiv træning opnå væsentlige forbedringer. Det giver samtidig tryghed for patienten, at kiropraktoren kender én og kan følge hvordan træningen forbedrer tilstanden.

Der er mange lændeproblemer, der udvikler sig over længere perioder - måske måneder eller år, før det viser sig symptomer på, at den er gal. Kiropraktisk behandling kan tit bedre på en slags tilstande, men der er en tendens til at problemerne hurtigere vender tilbage, hvis behandlingen afsluttes, så snart symptomerne er væk. For at forebygge at funktionsforstyrrelserne opstår igen, gør man så ofte intervallerne mellem behandlingerne længere og længere, efterhånden som behandlingen skrider frem, og det går bedre. I nogle tilfælde ses man bagefter til kontrol for at finde og korrigere problemer i muskler og led, der kan være under udvikling. Det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede.

Rygsmerter er først og fremmest et problem for den enkelte, der har ondt. Men også for samfundet er konsekvenserne enorme, først og fremmest økonomisk. I dag er kiropraktisk behandling af rygsmerter den form for behandling, der har flest undersøgelsesresultater, med dokumentation af effektivitet - både på kort og på lang sigt. Der er derfor ikke tvivl om, at kiropraktisk behandling fremover vil komme til at hjælpe flere og flere af de enormt mange mennesker, der har problemer med ryggen.