Har du været igennem en længerevarende sygdomsforløb og er blevet rask ved at benytte dig af alternativ behandling? Har du tabt dig ved at omlægge dine kostvaner? Er du blevet opereret for eksempelvis en rygskade, men har genoptrænet dig selv ved en speciel motionsform? Eller har du givet din hverdag nyt og positivt indhold via coaching?
Hvis du har en livshistorie, der matcher ovenstående, så skriv den ned og send den ind til os, så vore læsere kan finde inspiration til også at komme videre med et nyt og bedre liv.
Bliv skribent på Sundhedsguiden!
I takt med at mediebilledet udvikler sig i retning af et digitalt og interaktivt medie, hvor brugeren mere og mere selv kontrollerer, hvilken information han/hun har lyst til at modtage, ønsker vi også hér på Sundhedsguiden at følge med udviklingen. Derfor har vi oprettet en sektion, hvor du som læser selv kan bidrage med din livshistorie eller oplevelse i forbindelse med enten sygdom eller sundhed.
Sæt dit præg på Sundhedsguiden
Ved at skrive dine oplevelser og erfaringer ned, er du med til at præge Sundhedsguiden - og giver samtidig vore andre læsere mulighed for at få gavn af dine erfaringer. 'Barfodsjournalist' kaldes denne form, hvor brugere af information selv sørger for informationen, og metoden er inspireret af det sydkoreanske website 'Ohmynews', hvor 33.000 brugere selv er journalister.
Vores idé er at lade læsernes personlige historier fungere som supplement til den store mængde fag-information om forskellige sygdomme, sundhed, behandlingsformer og symptomer, som allerede eksisterer på Sundhedsguiden. Historierne kan være alt fra en beskrivelse af et cancer-forløb, en oplevelse hos en alternativ behandler, en fortælling om en tilværelse med en kronisk sygdom, en succeshistorie om et vægttab eller tips og idéer til, hvordan vi alle kan leve sundere i en travl hverdag.
Send os din historie
Vi ønsker at høre netop din historie, men forbeholder os dog retten til at sortere i de indlæg, som bliver sendt til os, og kun bringe de historier, som vi vurderer, har et relevant indhold for vore andre læsere.
Hvis du har en sundheds- eller sygdomshistorie, som du gerne vil dele med os og vore andre læsere, så skriv til os pr. mail: [email protected]
Mærk mailen med "Læsernes livshistorier".
Vi glæder os til at høre fra dig!
Redaktionen.
Klik nedenfor, læs de første livshistorier og find evt. inspiration til at skrive din egen historie ned: