Leveren ligger i den øverste højre del af bughulen, og den venstre del af leveren krydser midtlinjen og strækker sig lidt over i den venstre del. I leverens nedre flade er galdeblæren indlejret. Den ligger i den højre del af bughulen, under de nederste ribbenskurvaturer. Bag den venstre del af leveren ligger mavesækken og den første del af tarmen (tolvfingertarmen), der fra mavesækken danner en slynge med buen mod højre. I den konkave del af buen, under mavesækken, ligger bugspytkirtlen indlejret.
Leveren og bugspytkirtlen danner begge stoffer, der hjælper til fordøjelse og optagelse af føde i tarmsystemet.
Leveren
I leveren nedbrydes desuden mange affaldsstoffer. Dette gælder bl.a. nedbrydningsprodukter fra hæmoglobinmolekylet fra de røde blodlegemer , der nedbrydes til bilirubin. Dette udskilles med galden, og er det, der farver afføringen brun.
Leveren virker også som rensefilter for mange andre molekyler, der er optaget enten direkte i blodet, eller via tarmen. Dette gælder bl.a. mange medikamenter og giftstoffer, herunder alkohol. Endelig deltager leveren i opretholdelsen af et normalt blodsukker, da den oplagrer sukkermolekyler som lange glykogenkæder, når blodsukkeret er højt (lige efter fødeindtag) og frigiver glukose til blodbanen, når blodsukkeret er lavt (under faste).
Galdesystemet
Galden, er en væske der dannes i leveren, indeholder galdesalte, der bindes til fedtstoffer i tarmen, og bedrer den enzymatiske nedbrydning af fedstoffer i tarmen, og dermed optagelsen over tarmslimhinden.
Galden samles i de små galdegange inde i leveren, der løber sammen til større og større galdegange, til de mødes i en primær galdegang, der løber ned mod bugspytkirtlen , og herefter ud i tolvfingertarmen. Enten udmunder den alene i tarmen, eller (hyppigere) efter at have samlet sig med pancreasgangen, der er udløbsgangen fra bugspytkirtlen.
Undervejs (i starten af den store galdegang, lige under leveren) er galdegangen forbundet med galdeblæren.
Hvad er en galdeblære?
Galdeblærens er et organ, der befinder sig under leveren i den øvre del af maven og er forbundet med leveren og tolvfingertarmen gennem galdegangene.
Galdeblæren er et opbevarer den galde, der produceres i leveren, til den skal frigives til tarmen efter fødeindtag. Når der er føde i tolvfingertarmen, trækker galdeblærevæggen sig sammen og frigiver galden gennem galdegangen.
Betændelse i galdeblæren og galdesten
Der kan opstå betændelse i galdeblæren, hvilken kan føre til at den bliver fyldt med galdesten. Dette kan give store smerter og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne galdeblæren. Kroppen kan godt fungere uden en galdeblære. Kroppen vil fortsat producere galde efter fjernelese af galdeblæren, men galden vil skilles ud gennem tarmen i stedet for gennem galdeblæren. Dette betyder at galden vil skilles ud hele tiden og ikke kun efter et måltid.
Hvis man oplever symptomer som smerter i maven, kvalme og opkast, feber eller gulsot kan det være et tegn på sygdom i galdeblæren. Galdeblæresygdom kan forekomme hos alle, men det ses oftere hos kvinder end mænd. Faktorer som kost, fedme, alder og arv har også en indflydelse på galdeblærens sundhed og risiko for at danne galdesten.
Hvad er galdesten?
Galdesten er ansamlinger (sten) i galdeblæren eller galdevejene, som består af kalksalte og og kolesterol.
Der kan opstå 3 forskellige typer af galdesten i galdeblæren. I de fleste tilfælde vil disse sten bestå af kolesterol og kalciumsalte, men kan også bestå af pigment- og kolesterolsten.
Lægen kan se stenene i galdeblæren ved hjælp af en ultralydsscanning. Ved galdesten kan der også opstå betændelse i bugspytskirtlen og gulsot og lægen vil derfor også altid undersøge leveren og bugspytkirtlen ved scanning af galdeblæren.
Omkring 300.000 danskere lider af sten i galdeblæren, hvoraf 6.000 personer får fjernet galdeblæren grundet galdestenssmerter om året. Efter at galdeblæren er blevet fjernet vil de fleste blive symptomfrie. Fortsatte smerter kan dog forekomme, grundet sten i galdegangen eller andre sygdomme som mavesåræ
Bugspytkirtlen
I bugspytkirtlen (pancreas) dannes en række hormoner, der er med til at opretholde bl.a. et normalt blodsukker. Nogle af cellerne i bugspytkirtlen producerer insulin, og nedsat funktion af disse kan føre til insulinkrævende sukkersyge . Desuden producerer bugspytkirtlen enzymer, der nedbryder sukkerstoffer, proteiner og fedt, som indtages med føden. Enzymerne transporteres som bugspytkirtelsaft via pancreasgangen til tolvfingertarmen, hvor det blandes med føden. Bugspytkirtlen er inddelt i caput (hovedet), corpus (kroppen) og cauda (halen).