Lichen planus (Lichen Ruber) Artikel

Lichen planus er en ufarlig sygdom i huden og slimhinderne. På huden ser man Lichen Planus som små rød-lilla knopper i grupper. Udslættet starter ofte på armene og kan brede sig til støre dele af kroppen bl.a., kønsorganer og negle. Man bør altid søge læge, da symptomerne kan skyldes andre sygdomme.

Definition og årsager

Lichen planus er en sygdom i hud og slimhinder. Man kender ikke årsagen til lichen planus. Sygdommen ses oftest hos folk mellem 30 og 60 år. Lichen planus er ufarlig og går over af sig selv efter 1 til 2 år.

Symptomer på Lichen planus (Lichen Ruber)

På huden ses udslæt med små, rød-lilla knopper i grupper. Udslættet starter som regel på armene og breder sig så til større dele af kroppen. Hyppigst sidder lichen planus på indersiden af håndleddene, på lænden, på skinnebenene, på kønsorganerne og på hænder og fødder. Senere kan udslættet blive mere mørkt og skællende. Der er stærk kløe.

Hos ca. halvdelen af folk med lichen planus ses forandringer i slimhinderne. I nogle tilfælde er slimhinde-forandringerne det eneste symptom. På slimhinden ses lichen planus som hvide linier i kindens slimhinde. Linierne sidder i et meget karakteristisk mønster, der kaldes netmelon-tegning, fordi de krydser hinanden som net. Lichen planus kan også sidde i skeden.

Hvis lichen planus sidder i hårbunden, kan der være hårtab. Hos 10 er neglene påvirkede, der kommer her kraftige striber i neglene i fingrenes retning. Nogle oplever ringformede, røde områder på kønsorganerne.

Læs også:
Misdannede og misfarvede negle

Forholdsregler

Ved mistanke om lichen planus bør man søge læge. Tilstanden er som sagt ufarlig, men den kan forveksles med mere alvorlige tilstande, f.eks. kan lignende forandringer i mundslimhinden være forstadier til kræft.

Behandling af Lichen planus (Lichen Ruber)

Behandling af lichen planus består af steroid (enten creme eller tabletter) og i svære tilfælde desuden af andre stoffer, der påvirker immunsystemet. Som nævnt går de fleste tilfælde af lichen planus væk af sig selv efter et par år, men sygdommen kan komme igen og evt. blive kronisk.