Man kan gøre dette, når næsen er stoppet eller løber Artikel

Forkølelse er en virusinfektion og der er mange måder at lindre generne på. Luftfugtigheden kan øges ved vanddampe, og der findes præparater (piller, næsedråber og næsespray) til at mindske hævelsen i næsens slimhinder og opløse slim. At pudse næsen på den rigtige måde er vigtigt, derved undgås infektionsspredning til mellemøret.

Forholdsregler for at lindre generne ved forkølelse

Man kan ikke helbrede en virusinfektion som en forkølelse, men man kan tage enkle forholdsregler for at lindre generne. Husk nu på, at næsehulens slimhinde er fuld af yderligt liggende blodkar, som kan briste, hvis man pudser næsen for kraftigt. Så kan man få en næseblødning, der medfører yderligere gener ud over dem, som forårsages af selve forkølelsen.

Læs også: Generelt om forkølelse

At indånde vanddamp ved forkølelse

Man kan ved at øge luftfugtigheden indendørs forhindre næsens slimhinde i at blive udtørret. Det bliver på den måde lettere at pudse næse. Det er dog vigtigere, at man drikker store mængder væske. At tilsætte et mentolpræparat i et varmt vandbad har ikke vist nogen positiv effekt.

Midler der fjerner hævelsen i næsens slimhinde ved forkølelse

Disse medicinske præparater mindsker hævelsen i næsens slimhinde og produktionen af slim i slimhindens kirtler. De bidrager også til at opløse slim, der allerede har samlet sig i næsen og bihuerne, så det kan fjernes. Præparaterne kan fås i form af piller, næsedråber eller som næsespray. Hvis man anvender præparaterne for længe kan de give modsat effekt og forværre snuen.

Læs også:
Mundskyldning kan forebygge lungebetændelse

At pudse næsen på den rigtige måde

Brug helst papirlommetørklæder, som kan smides ud efter brugen. Pust næseborene rene, et ad gangen og stop samtidigt det andet ved at trykke mod næsefløjen fra siden. En almindelig fejl er, at man trykker mod begge næsefløjene på en gang, og derved praktisk talt standser luftpassagen gennem næsen. Luften tvinges da i stedet ind i det eustakiske rør og mellemøret, og det kan medfører at det klikker i ørerne. Det kan også ske, at der presses slim ind i det eustakiske rør, så infektionen spredes til mellemøret.