14 Oct 2003

Forstoppelse hos større børn

Redaktionen


Viser sig med samme symptomer som hos de spæde børn.
Hvis det større barn ikke har afføring daglig, kan det skyldes:
At barnet får for énsidig eller for "fin" en kost .
Tilbyd barnet en mere varieret og lidt grovere kost. Rå grøntsager, frugt, brød, øllebrød og havregrød er mad, der giver tarmene mere arbejde og dermed en mere blød afføring.

  • At barnet får for lidt væske. Tilbyd barnet vand flere gange dagligt.
  • At barnet får for meget mælk.
    Nedsæt barnets mælkeforbrug. Fra 7-8 måneders alderen skal barnet maximalt have 1/2-3/4 liter mælkeprodukt i døgnet (se afsnittet om "mælkedrankere").
  • Manglende motion giver nedsat bevægelse i tarmene og dermed tendens til hård mave.
    Lad barnet bevæge sig så meget som muligt, når det er vågent.