Mavekatar (Gastritis) Artikel

Mavekatar er en betændelsestilstand i mavesækken (evt. øverst i tolvfingertarmen). Mavekatar kan have forskellige årsager, og begrebet dækker over en række tilstande med betændelsesforandringer i mavesækkens slimhinde.

Man kan se mavekatar inddelt på mange måder, men oftest deles sygdommen op i en akut (ofte kaldet erosiv eller hæmoragisk) og i en kronisk (ikke-erosiv) udgave. Flere af de udløsende årsager, kan give akut såvel som kronisk mavekatar.

Akut gastritis er karakteriseret ved overfladiske nedbrydninger af slimhinden (erosioner). Den hæver op, og der kan ses småblødninger. Tilstanden skyldes oftest indtagelse af alkohol eller lægemidler. Smertestillende midler indeholdende acetylsalicylsyre, betændelsesdæmpende midler (såkaldte NSAID-præparater, i daglig tale ofte kaldet gigtmidler), samt binyrebarkhormon kan give gastritis. Tilstanden kan også skyldes anden kemisk beskadigelse af slimhinden.

Akut gastritis kan også opstå ved infektion med den såkaldte mavesårsbakterie Helicobactor pylori (se mavesår ) En række andre bakterier, samt visse vira og parasitter kan også medføre akut gastritis (i disse tilfælde taler man ofte om specifik gastritis).

Endelig ses den akutte erosive gastritis ofte hos brandsårspatienter, hos patienter uden infektion eller uden påvist indtag af et skadeligt middel. Undertiden kaldes tilstanden derfor også for stressbetinget slimhindebeskadigelse.

Dette begreb defineres ud fra slimhindebeskadigelsen, og det har oftest ikke nogen praktisk betydning. Når man ser på slimhinden, ser den oftest normal ud. Tilstanden kan som akut gastritis skyldes infektion med Helicobactor pylori. Den kan også skyldes længerevarende brug af NSAID-præparater og endeligt kan den være autoimmun (immunforsvaret angriber kroppens egne celler).

Den akutte gastritis kan undertiden være symptomfri, men dette er sjældent. Symptomer på akut gastritis:

Den kroniske gastritis er ofte uden symptomer, men kan medføre flere følgetilstande (se komplikationer).

Ved tegn på blødning fra mave-tarm-kanalen skal man altid søge læge. Hvis man har mistanke om, at tilstanden skyldes alkohol, skal forbrug af dette ophøre. Hvis man indtager et af ovennævnte lægemidler, må man ikke bare stoppe med at tage dem. Dette skal diskuteres med en læge.

Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse ( gastroskopi ), evt. kombineret med udtagning af en vævsprøve ( biopsi ).

Behandlingen er ophør med alkohol, acetylsalicylsyre eller NSAID-præparater, hvis de er den udløsende årsag. Herefter normaliseres slimhinden, og symptomerne forsvinder i løbet af et par dage. Ellers er behandlingen midler, der neutraliserer mavesyren (såkaldte antacida) eller såkaldte syrepumpehæmmere, der nedsætter mavesyreproduktionen.

Hvis tilstanden skyldes Helicobactor pylori, er behandlingen udryddelse af denne (se behandling af mavesår). Denne behandling er oftest ukompliceret, og efterfølgende forsvinder symptomerne på mavekatar hurtigt.

Den alvorligste komplikation er kraftig blødning, der kan være livstruende. Småblødning over en lang periode kan medføre blodmangel . I længerevarende tilfælde af kronisk gastritis kan slimhinden beskadiges så meget, at der enten opstår mavesår, eller at der opstår mangel på intrinsic factor, som kan give B12-vitamin-mangel.