03 Aug 2006
Misdannelser i tarmkanalen
Misdannelser i tarmkanalen kan optræde i flere former, men hyppigst kommer det til udtryk ved stenose eller atresi. Misdannelser i tarmkanalen er særligt hyppig blandt børn med Downs syndrom.

Definition og årsager
Misdannelser i tarmkanalen optræder hyppigst i form afstenoseelleratresi. Disse kan optræde overalt i tarmkanalen, fra tolvfingertarmen til endetarmen.
25% af børn med Downs syndrom får misdannelser i tarmkanalen. Årsagerne til misdannelser i tarmkanalen er i øvrigt ukendte.
Symptomer på misdannelser i tarmkanalen
Symptombilledet afhænger en smule af, hvor i tarmkanalen misdannelsen optræder. Ved atresi i niveau med tolvfingertarmen forekommer grøn-gullig opkast allerede i løbet af det første levedøgn hos den nyfødte. Ved atresi i tyndtarmsniveau forekommer symptomerne først 2.-3. dag med udspilet mave og grønlige opkastninger.
Komplikationer ved misdannelser i tarmkanalen
Komplikationerne ved misdannelsen er, at opkastet kan risikere at komme ned i luftvejene og besværliggøre åndedrættet og forårsage lungebetændelse . Desuden medfører opkastninger også større væsketab, der kan være livsfarlige.

Diagnose
Diagnosen stilles på basis af symptombilledet og en røntgenundersøgelse
Behandling af misdannelser i tarmkanalen
Tilstanden kan være alvorlig uden behandling. Misdannelsen kan som regel korrigeres ved et kirurgisk indgreb, så man forbinder de frie ender af tarmen ved atresi og udvider forsnævringen ved stenose.
Børnene slipper fra operationen uden videre mén.