Misfarvede tænder Artikel

Tænderne kan blive misfarvede af mange forskellige årsager. Det er normalt, at tænderne bliver mere gule, efterhånden som vi ældes, og tænder med død pulpa og dermed også rodbehandlede tænder får en grålig farvetone.

Tænderne kan blive misfarvede af mange forskellige årsager.Det er normalt, at tænderne bliver mere gule, efterhånden som vi ældes, og tænder med død pulpa og dermed også rodbehandlede tænder får en grålig farvetone.
Tænderne kan også blive misfarvede af forskellige belægninger, som skyldes f.eks. cigaretrøg, te og kaffe. Visse typer af misfarvning kan være mineraliserings-forstyrrelser, der kan skyldes forskellige infektionssygdomme i barndommen.

Mineraliseringsforstyrrelser kan også skyldes medicin med tetracyklin, som er et antibiotikum. I visse områder af verden, hvor der er et meget højt indhold af fluor i drikkevandet, kan befolkningen få brune pletter på tænderne. Det kaldes fluorosis, men misfarvningen opstår ikke af de små fluormængder, der bruges til at styrke tænderne.

Behandling

Misfarvede belægninger fjernes ved, at man sliber dem væk med en roterende gummirulle og pudsepasta. Mindre mineraliseringsforstyrrelser kan udfyldes med et fyldningsmateriale, mens større områder uden emalje må erstattes med en krone (se Hos tandlægen ).