Motion på recept - motivering af overvægtige Artikel

Overvægtige & motion

- "Du bliver altså nødt til at gøre noget for mig. Jeg kan ikke holde ud at være så tyk!"

"Synes du,

jeg

skal tabe

dig

? Der er altså ting, vi ikke kan klare, og det her er en af dem". Jeg havde kendt Rikke igennem mange år - ellers tror jeg ikke, det havde været en passende replik på hendes desperate nødråb. Men den tog brodden af desperationen og gav anledning til en konstruktiv samtale.

"Nej, selvfølgelig ved jeg godt, at det er mig selv, der skal gøre det. Det er bare så svært. De gange jeg har prøvet, har jeg jo bare taget det hele på igen med det samme."

"Ja, det er lidt ærgerligt, for du har jo formået at tabe ret meget, når du har lagt kosten om. Men der er en meget god forklaring på, hvorfor du ikke kan holde vægttabet." Jeg gentog tidligere forklaringer om, hvorfor det er vigtigt at være fysisk aktiv, hvis man vil bibeholde et svært tilkæmpet vægttab.

"Jeg har prøvet at motionere engang. Det var hårdt, og jeg tabte mindre, end når jeg kun går på kur."

"Det er jo fordi, du får flere muskler. Men på lidt længere sigt er det jo netop de muskler, der sørger for at brænde det overflødige fedt af. Skiftede du ikke lidt form, da du motionerede?"

"Jo, jeg fik større lår!"

"Hvad med maven?"

"Jeg gik et par numre ned i livvidde."

Jeg forklarede lidt om den farlige "æbleform" og sundere "pæreform" og fortalte, at der opnås betydelig sundhed ved fysisk aktivitet, selvom vægttabet måske ikke er helt så stort som ønsket.

"Er det ikke smartere at have faste lår pga. større muskler, end det er at have en blød æbleform pga. fedt på maven?"

"Joh..."

De fleste overvægtige er klar over, at de har et behov for at røre sig noget mere. Det er sjældent dér, lægen støder på modstand, når det drejer sig om at motivere en overvægtig til fysisk aktivitet. Men at acceptere motion som en løsning støder på en massiv psykisk barriere. Det er ikke rart at vise sig i sportstøj eller badedragt, hvis man er svært overvægtig. Mange har stadig skolens gymnastik eller svømmeundervisning i erindringen. De ønsker ikke at udsætte sig for denne ubehagelige oplevelse igen. Der er også reelle, fysiske problemer, fordi det kan være vanskeligt at dyrke nogen form for motion, hvis BMI ligger over 40.

Lægens opgave er at overbevise patienten om, at det ikke nødvendigvis behøver at være omklædningsmotion, der er nødvendig. Blot et mere aktivt liv, f.eks. i forbindelse med den daglige transport, kan være et første skridt. Når bevægelse efterhånden bliver en mere naturlig del af hverdagen, kan egentlig motion forhåbentlig komme på tale. Der er nu ved at være mange specielle tilbud om motion til overvægtige.

Lægens første opgave er altså at hjælpe den overvægtige over den svære barriere med overhovedet at komme i gang med et fysisk aktivt liv. Måden og aktivitetens art er mindre væsentlig, blot niveauet ikke er for højt. Denne gruppe tåler ikke så mange skuffelser.

Ideelle motionsformer til overvægtige er f.eks. cykling og svømning. Det er vigtigt at understrege, at fysisk aktivitet som middel til vægtreduktion altid skal kombineres med kostomlægning. Det er meget få, der er i stand til at yde den motionsindsats, der skal til, hvis vægttabet udelukkende skal opnås med motion. Motionen er derimod helt uomgængelig med henblik på at bibeholde et vægttab.

Fysisk aktivitet kan til en vis grad kompensere for overvægtens skadelige virkninger. Det betyder, at der er sundhedsfremmende effekt af motion, også selvom der ikke opnås noget særligt vægttab. Det kan være en kærkommen opmuntring for den overvægtige at kende til denne gevinst, når vægttabet er lidt skuffende. Man må dog ikke af den grund negligere overvægt som en selvstændig risikofaktor, som der også målrettet bør sættes ind overfor.