Muskelterapi tema

Muskelterapi er en behandlingsform, der kombinerer massage med trykteknikker, som gennem anvendelse af nerveimpulspåvirkning øger muligheden for blodgennemstrømning i de relevante områder, så funktionsevnen hurtigt genvindes.

Muskelterapi er en dybdegående massageteknik, bestående af en blanding af behandlingsteknikker, der er udviklet gennem mange års praktisk erfaring med behandlingsmassage.

Behandlingens formål er at rette op på forskellige former for svigt, som opstår i bevægeapparatet. Disse svigt forårsager smerter, nedsat bevægelsesfrihed og til tider nedsat arbejdsevne.

Danskeren Ingrid Lobel udviklede grundlaget for muskelterapi 1980'erne, bl.a. ud fra egen praktisk erfaring som behandler. Muskelterapi har udviklet sig løbende i takt med nyere teorier om nervesystemet og energier i og omkring kroppen.

Muskelterapeutens uddannelse

En uddannelse som muskelterapeut tilrettelægges forskelligt fra skole til skole. Nogle skoler tilbyder korte kurser på dag- eller aftenhold i 2-1½ måned eller som længere forløb over op mod 5-6 måneder med uge- eller weekendkurser.

Nogle skole giver adgang til brug af titlen Registreret Alternativ Behandler (RAB) efter endt uddannelse, hvilket betyder, at uddannelsen har opfyldt en række minimumskrav for at blive optaget i foreningen, Sammenslutningen af Alternative Behandlere (SAB). Samtidig giver registreringen klienten mulighed for at klage til foreningens klageorgan.

Nogle uddannelser kræver at eleverne har bestået massørskolens eksamen i anatomi og fysiologi. Sygeplejersker, ergoterapeuter og andre med papir på gennemgået og bestået eksamen i anatomi og fysiologi kan også deltage på kurset.

Hvad kan behandles med muskelterapi?

Muskelterapeuten lærer klienten bedre arbejdsstillinger og mere hensigtsmæssige måder at bevæge sig på. Dertil kan behandling med muskelterapi afhjælpe følgende problematikker:

  • Spændings hovedpine
  • Piskesmælds-skader
  • Rygsmerter
  • Frossen skulder
  • lskias
  • Bækkenløsning
  • Muskelspændinger

Hvordan foregår en behandling med muskelterapi?

En behandling består af en kombination af mange forskellige massageteknikker, eksempelvis kan nævnes behandling af musklernes triggerpunkter, blid massage af bindevævet samt dybdemassage af musklerne.

Ud fra spændingsmønsteret i musklerne, tilrettelægges behandlingen. Der bliver set på mennesket som helhed og behandlingen bliver tilrettelagt specifikt efter den enkelte klients behov.

Klienten bliver gjort opmærksom på uheldige arbejds/belastningsstillinger hvorefter muligheden for aflastning drøftes.
Der indgår ligeledes aktiv/passiv muskelstræk, samt klienten får information omkring hjemmeøvelser, der fremmer afspænding af musklerne og korrigerer kropsholdningen.

En behandling varer fra 1/2 - 1 time afhængig af skadens omfang og terapeutens vurdering.

Artikler

kategori

En sund livstil

Redaktionen 20/11/2019
kategori

Miljø og arbejde

Det er vigtigt, at have ordentlige forhold på sit arbejde, og at arbejdet k...

Redaktionen 17/01/2009
artikel

Infektioner i mave-tarm-kanalen

Mave-tarm-infektioner skyldes bakterier, vira eller parasitter, som alle le...

Redaktionen 20/01/2009
artikel

Kost & ernæring - Indpakning

Det vigtigt, at du behandler dine madvarer korrekt. Ellers risikerer du en ...

Redaktionen 23/02/2009
artikel

Miljøpåvirkning

Det tæller bl.a. som en miljøpåvirkning, hvis du har fået en kviksølvforgif...

Redaktionen 19/02/2009
artikel

Salmonella-infektioner (Salmonella-gastroenteritis)

Der findes flere tusinde typer af salmonellabakterier, hvoraf langt de fles...

Redaktionen 24/07/2007
artikel

Skarlagensfeber (Scarlatina)

Definition og årsag Skarlagensfeber er en smitsom sygdom med hududslæt og...

Redaktionen 15/08/2006