Piskesmæld - Whiplash symptomer - de usynlige lidelser. Kraftige muskelopspændinger i ulykkesøjeblikket - en væsentlig årsag til "de usynlige lidelser."
Muskelopspændinger som beskyttelse i ulykkesøjeblikket
I selve ulykkesøjeblikket, hvor hovedet kastes frem og tilbage, vil nervereflekserne gøre alt hvad der er muligt for at imødegå de faretruende bevægelser ved at spænde op i især nakkens og halsens muskulatur for dermed at forsøge at afværge læsioner i halshvirvelsøjlen, ledbånd og sener.
Muskelopspændinger er altså en beskyttelsesmekanisme i selve ulykkesøjeblikket. Man kunne forvente, at spændingerne bagefter ville opløses af sig selv igen. Men selv når faren er overstået, har sådanne katastrofeopspændinger i muskulaturen ikke altid til sinds at slippe deres tag lige med det samme. I cirka halvdelen af tilfældene klinger muskelspændingerne og tilhørende smerter og gener ud af sig selv, men i de øvrige tilfælde vil spændingerne vare ved og her skal behandlingsmæssig hjælp for at løsne dem op.
Muskelopspændinger kan være meget kraftige og kan give smerter i selve musklerne, men også i de tilhørende sener og deres tilhæftningssteder på knoglerne. De kraftige nakkespændinger udløser ofte spændings-hovedpine. Udover nakkesmerter og hovedpine kan de overspændte muskler bevirke en oplevelse af fastlåst nakke, "et jerngreb om nakken" med indskrænket bevægelighed. Endvidere kan de forårsage svimmelhed og balanceforstyrrelser. Musklerne i nakke og skuldre kan blive meget hårde og vil da kunne trykke og påvirke de nervebaner, som ellers ligger blødt og godt mellem muskelfibrene. Dette tryk kan være årsag til smerter og følelsesforstyrrelser i arme og hænder.
Den psykiske påvirkning i ulykkesøjeblikket og senere reaktioner
En af grundene til at de oprindeligt beskyttende muskelspændinger ikke slipper umiddelbart er, at der ofte er tilknyttet en psykisk følelsesmæssig reaktion. Hvis de følelsesmæssige reaktioner ikke får frit løb ved ulykken eller umiddelbart efter, vil det efterlade et større eller mindre psykisk traume, som vil være knyttet til muskelopspændingerne. I disse tilfælde vil musklerne forblive opspændte indtil de tilbageholdte følelser gives fri og bliver gennemlevet. En piskesmældsulykke kan være en voldsom følelsesmæssig oplevelse og i nogle tilfælde så voldsom, at der sker en psykisk spaltning i hjernen mellem følelsescenteret og centeret for tid/sted-fornemmelsen. Denne spaltning medfører at hver gang personen kommer ud for noget der minder om det oprindelige chok, indtræffer spaltningen igen og personen mister sin konkrete orientering her og nu. Denne form for choktraumer betegnes Posttraumatic Stress Disorder (PTSD).
Sådanne choktraumer indeholder ofte en dødsangst fra sammenstødsøjeblikket. Det er ikke ualmindeligt, at symptomerne på PTSD først viser sig 1½ år efter ulykken eller senere. Choktraumer behandles med en særlig choktraumeterapi, se under behandling. Symp-tomer på både choktraumer og den fysiske piskesmældsskade er:
- Træthed, hurtig udtrætning
- Søvnproblemer
- Opfattelsesevnen sløvet eller forvirret
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesproblemer
- Smerte og spænding i muskler især nakken og skuldre
- Humørsvingning - irritabilitet
- Depressive tilstande
- Unormale reaktioner i dagligdagen
- Trafikangst og andre angstfobier
De længerevarende piskesmæld - whiplash symptomer
Mange piskesmældsramte vil i tiden efter ulykken opleve at generne fortsætter med uformind-sket styrke og for nogles vedkommende endda tager til. Smerter og gener er nemlig ofte årsag til at spændingerne i muskulaturen vedligeholdes eller forværres. Åndedrættet vil ligeledes ha-ve tendens til at blive kortere og tilbageholdt. Det er den onde cirkel.
De psykiske reaktioner på det at have smerter og gener hele tiden kan være usikkerhed om hvor længe det vil fortsætte og frustrationer over at omverdenen ikke tror på og respekterer tilstanden. Alle disse tanker og følelsesmæssige reaktioner holder mange for sig selv og er dermed helt alene med dem og det sætter også sine spor i kroppen.
Sådanne tilbageholdte og følelser tanker bevirker for det meste muskelopspændinger i især skuldre og nakke, altså oven i de i forvejen belastende piskesmælds-spændinger. Det kan være endnu en grund til at smerter og gener forværres. Belastende sociale begivenheder øger risikoen for længerevarende piskesmæld-symptomer. Det viser en nyere dansk undersøgelse i Ugeskrift for Læger 19. oktober 1998. Mennesker der generelt lever med et for højt stressniveau, vil være tilbøjelige til at "holde på" piskesmælds-spændingerne og muligvis forværre dem.
Kroppen fordrer en passende vekselvirkning mellem aktivitet og hvile, men når kropssignalerne på grund af det daglige pres overhøres, får musklerne ikke den tilstrækkelige hvile til at restituere sig. Det medfører at musklerne vil være tilbøjelige til at udvikle permanente spændinger. Belastende livsmønstre fastholder altså muskelspændinger og det vil også gælde de tilkomne piskesmælds-spændinger.
Den afspændingspædagogiske behandling
Afspændingspædagogens behandling tager udgangspunkt i kroppen med fokus på musklerne og deres spændingsforhold. Musklerne behandles manuelt med stor nænsomhed ved udspænding og bevægelse. Det foregår i en "dialog" med musklerne, hvor behandleren ved på-virkning med sine hænder og i samarbejde med klienten, "fortæller" musklerne, at de godt kan slippe deres tag - faren er overstået. De psykiske påvirkninger er nøje knyttet til det fysiske hændelsesforløb; det er to sider af samme sag og derfor uadskillelige. Dette indebærer at det ikke er muligt at løsne de fysiske spændingstilstande uden samtidig at forholde sig til de følelsesmæssige spor, som hændelsen har afsat i psyken. Sagt med andre ord vil en fysisk behandling af f.eks. nakkespændinger ikke have nogen blivende effekt, hvis ikke der samtidigt gives mulighed for at gennemleve og bearbejde de psykiske traumer der er knyttet hertil.
Deciderede choktraumer, PTSD, behandles med en særlig choktraumeterapi, hvor der på en nænsom måde igen bygges bro mellem cent-rene for tid/sted-fornemmelserne og følelserne. Behandlingen inddrager både krop og psyke.
Tilliden mellem behandler og klient er selvsagt en helt nødvendig forudsætning for en vellykket behandling. Derfor møder afspændingspædagogen altid klienten med åbenhed og respekt for klientens egne udsagn om sin tilstand.
Artiklen er opdateret d. 05.12.05.