Regression betyder "at gå tilbage," hvor denne type terapi er en metode, hvorved man går tilbage til ungdom, barndom eller tidligere liv.
I regressionsterapi er klienten stort set på et bevidsthedsniveau, som svarer til det, man oplever ved meditation, eller lige før man falder i søvn, kaldet "alfa niveau." På alfa niveauet kan klienten "se" tidligere oplevelser for sit indre øje, og mærker de følelser, som han/hun virkelig har haft i den oprindelige situation.
I regressionsterapi bruges terapidelen til at opløse negative mønstre og karaktertræk, fobier, neuroser og/eller andre mentale eller psykiske blokader.
Hvad kan behandles med regressionsterapi?
Regressionsterapi kan anvendes til flere problematikker og/eller emner. Det anses for at være en effektiv metode til at forstå nogle af de udfordringer man står over for, f.eks.:
- Rygning
- Spiseforstyrrelser
- Neglebidning
- Uhensigtsmæssige vaner
Hvordan foregår en behandling med regressionsterapi?
Ved regressionsterapi indledes behandlingen med en samtale, med det formål at finde ud af, hvad klientens problemstilling er.
Derefter "overlades" meget af behandlingen til klientens underbevidsthed sammen med hans/hendes højere selv og åndelige guider, som klienten under regressionen har en tæt kontakt med.
Den sindstilstand som klienten befinder sig i ved behandling kan opnås ved f.eks. hypnose.
Det opleves tit, at klienten kommer ned i nogle oplevelser fra barndommen eller ungdommen, som klienten har fortrængt. Især vil klientens dagsbevidsthed have svært ved at huske nogle situationer af belastende karakter, som f.eks. overgreb i en tidlig alder. Her er det så terapeutens opgave, sammen med klienten, at finde tilbage til den oprindelige oplevelse, hvor bearbejdningen kan finde sted.
Mange gange vil klienten lave nogle "erstatningshandlinger." Det er terapeutens opgave, at være opmærksom på klientens indre konflikt, og guide klienten tilbage til den/de oplevelser i barndommen/ungdommen, der gør, at klienten reagerer uhensigtsmæssigt. Derfra kan bearbejdning af oplevelsen finde sted.
Terapeutens opgave er at være forskende og/eller spørgende. Klienten skal føle terapeutens nærhed, men ikke som en tung tilstedeværelse, hvor terapeuten er styrende og ledende. Terapeuten er med til at støtte processen ved at animere klienten til at fortælle lige akkurat, hvad han/hun oplever.
Hver behandling afsluttes med en samtale, for at se, om bearbejdning har fundet sted, samt hvad klienten skulle lære af den situation, han/hun oplevede.