Definition og årsager
Rosacea er en almindelig, kronisk hudsygdom. Sygdommen optræder oftest hos midaldrende, lidt hyppigere hos kvinder. Man kender ikke årsagen til rosacea. Der opstår en udvidelse af blodkarrene og en betændelsestilstand, som dog ikke har noget med bakterier at gøre. Disse to ting tilsammen giver symptomerne.
Læs også: Derfor får nogle voksne bumser
Læs også: Derfor får nogle voksne bumser
Symptomer på Rosacea
- Flushing (anfald af blussende rødme) i forbindelse med sollys, varme, krydret mad, alkohol og stress.
- Lokaliseret i ansigtet, som regel værst på næse, kinder og pande.
- Huden kan føles brændende og være sart overfor påvirkning.
- Generel rødme, røde eller hvidlige knopper og små udvidede blodkar ses hele tiden.
- Nogle har også gener fra øjnene, f.eks. øjenlågsbetændelse eller bindehindebetændelse
Portvinsnæse - rhinophyma
Herudover får nogle rosacea-patienter rhinophyma. Dette kaldes på dansk "portvinsnæse", men har intet med et overdrevent alkoholforbrug at gøre. Det drejer sig om en blå-rød, svampet forstørrelse af næsen. Det er oftest mænd, der får denne komplikation.
Forholdsregler ved Rosacea
Rosacea kan være en psykisk belastende tilstand, og dette kan yderligere forværres af folks fordomme om, at rhinophyma skyldes et stort alkoholforbrug. Man kan selv gøre noget for at bedre symptomerne, f.eks. ved at undgå de udløsende/forværrende faktorer. Man bør desuden se en hudlæge, der vil vurdere, om behandling kan gavne.
Behandling af Rosacea
Man kan i lettere tilfælde benytte en antibiotika-creme. I sværere tilfælde gives generel antibiotika-behandling eller A vitamin-produkter. Rhinophyma kan behandles med laser-terapi.
Symptomerne svinder som regel ved behandling, men opstår ofte igen. Her kan endnu en kur så gives. Sygdommen fortsætter som regel igennem flere år og kan så evt. brænde ud.
Symptomerne svinder som regel ved behandling, men opstår ofte igen. Her kan endnu en kur så gives. Sygdommen fortsætter som regel igennem flere år og kan så evt. brænde ud.