Definition af rygmarvstumorer
Der findes både primære og sekundære rygmarvstumorer, hvor de primære er de tumorer, der er opstået i rygmarven, og de sekundære er metastaser (spredning) fra en ondartet tumor et andet sted i kroppen. De sekundære rygmarvstumorer er de hyppigste. De primære rygmarvstumorer er oftest af samme type som hjernetumorer og kan ligeledes være både godartede og ondartede. De primære tumorer kan udgå fra alle slags celler i rygmarven (nerveceller, støtteceller, celler i blodårers væg) eller fra hjernehinderne, der ligger rundt om hele rygmarvskanalen.
Rygmarvstumorer giver andre symptomer end en hjernetumor , idet de kun påvirker den del af nervesystemet, hvor tumoren er lokaliseret. Der ses således meget lokaliserede symptomer, f.eks. føleforstyrrelser eller lammelser i den ene arm eller ben.
Rygmarvstumorer giver andre symptomer end en hjernetumor , idet de kun påvirker den del af nervesystemet, hvor tumoren er lokaliseret. Der ses således meget lokaliserede symptomer, f.eks. føleforstyrrelser eller lammelser i den ene arm eller ben.
Symptomer på rygmarvstumorer
Symptomerne kan udvikle sig snigende over måneder til år. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder, og hvor hurtigt den vokser. Der kan ses:
- Smerter i ryggen eller nakken. Typisk stråler smerten ud i arme, hals, ryg eller ben og smerten kan forværres ved fysisk aktivitet.
- Føleforstyrrelser i arme eller ben, kan være ensidig eller dobbeltsidig.
- Kraftnedsættelse i arme eller ben, kan være ensidig eller dobbeltsidig, og kan være begrænset til enkelte muskler.
- Ændring af reflekser nedenfor det sted, hvor tumoren trykker.
- Tiltagende problemer med at kontrollere vandladning og afføring.
- Brown-Séquards syndrom, hvor kun den ene side af rygmarven er påvirket. Lige udfor det sted, hvor tumoren trykker tabes alle sansekvaliteter. Nedenfor ses tab af stillings- og vibrationssans på den side, hvor tumoren trykker på rygmarven, og tab af smerte- og temperatursans på den modsatte side.
I nogle tilfælde kan der pludseligt i løbet af timer til dage udvikles et såkaldt tværsnitssyndrom, der er en meget alvorlig tilstand, der kræver hurtig behandling, hvis førligheden skal bevares.
Symptomer på tværsnitssyndrom er:
- Smerter i ryggen.
- Gangforstyrrelser pga. nedsat kraft i benene eller problemer med at styre benene.
- Problemer med vandladning og afføring, enten i form af inkontinens eller problemer med at komme af med urin eller afføring.
Forholdsregler og diagnose
Ved symptomer som ovenfor beskrevet bør man opsøge en læge. Ved hurtigt udviklede symptomer, der kunne tyde på tværsnitssyndrom, bør man søge læge med det samme. Lægen vil lave en neurologisk undersøgelse, og hvis mistanken om rygmarvstumor fortsat er der, laves der en MR-scanning af ryg og nakke.
Behandling af rygmarvstumorer
Operation:
Man forsøger så vidt muligt at fjerne hele tumoren uden at fjerne noget af det raske nervevæv i rygmarven. I nogle tilfælde forsvinder symptomerne herefter helt, men i andre vil der stadig være en rest af symptomer, men der vil oftest være en tydelig bedring. I tilfælde, hvor tumoren også inddrager knoglerne i rygsøjlen, kan der være behov for at stabilisere rygsøjlen, så den ikke falder sammen med efterfølgende risiko for skade på rygmarven.
Læs også: Rygøvelser
Strålebehandling:
Nogle rygmarvstumorer kan behandles med stråleterapi, hvis de ikke kan fjernes helt ved operation.
Forløb og komplikationer
Forløbet afhænger af, hvor svære symptomerne er på det tidspunkt, hvor rygmarvstumoren diagnosticeres, samt hvilken type tumor, det er. De fleste godartede og nogle af de ondartede (meningeom eller nerveskedetumor) tumorer har en god prognose med normal overlevelse og få restsymptomer. Nogle ondartede (astrocytomer og ependymomer) har en noget dårligere prognose med svære symptomer.
Hvis der har været tværsnitssyndrom i mere end 6-12 timer, er der kun en meget lille chance for, at operation eller stråleterapi kan genetablere gangfunktion og funktion af blæren og endetarmens lukkemuskel. Hvis blærefunktionen ikke genoprettes, kan det være nødvendigt at tømme blæren med et kateter. Der vil også være øget risiko for blærebetændelse og efterfølgende skade på nyrerne.
Hvis der har været tværsnitssyndrom i mere end 6-12 timer, er der kun en meget lille chance for, at operation eller stråleterapi kan genetablere gangfunktion og funktion af blæren og endetarmens lukkemuskel. Hvis blærefunktionen ikke genoprettes, kan det være nødvendigt at tømme blæren med et kateter. Der vil også være øget risiko for blærebetændelse og efterfølgende skade på nyrerne.
Læs også: Hypofysetumorer