Søvnbesvær er en folketilstand, som for nogen kan udvikle sig til næsten en sygdom. Har man ikke sovet igennem længere stykke tid, bliver man lettere irritabel, koncentrationen nedsættes, og man kan få humørsvingninger.
Sover man for lidt bliver det til et problem over en længere periode, og ved både manier og depressioner er den korte søvnlængde en vigtig del af sygdomsudviklingen. I vores fortravlede hverdag kan søvnen være noget, man ikke tager alvorligt. Man går for sent i seng, drikker alkohol, spiser fede eller store middage og drikker kaffe dagen igennem.
Grunden er dermed lagt til søvnproblemer. Vi bør tage søvnbesvær mere alvorligt, og begynde at reagere på problemet inden det vokser os over hovedet, således at man ønsker sovemidler som medicin af lægen. Sovemedicin bør være absolut sidste udvej, fordi de næsten alle sammen er vanedannende enten psykologisk eller fysiologisk. Lad os se, hvorfor der opstår søvnbesvær.
Der er indre årsager som kan være hormonændringer, humørændringer, sygdomme, smerter, hjertegener, luftvejsgener, spekulationer.
Så er der ydre årsager som lys, støj, varme, kulde, irriterende lyde, dårlig seng, og ting der generer vore sanser.
Derefter kan vi inddele søvnbesvær i yderligere grupper som:
Indsovningsproblemer
der er betinget af følelser, spekulationer, smerter, stop af lægemidler.Gennemsovningsproblemer
som skyldes fysiske sygdomme, depressioner, rastløse ben, muskelkramper, natlig vandladning, alkoholindtagelse, afmagringsmedicin.Tidlig morgenopvågning
som skyldes depression, alkoholindtagelse, lægemidler.Kortvarige søvnproblemer på under en uge bør ikke skabe de store problemer, mens længerevarende søvnproblemer bør analyseres, og der skal findes en naturlig fornuftig problemløsning.
Lægemidler kan ofte være årsagen til søvnproblemer, som f.eks. beta-blokkere, binyrebarkhormon, luftvejsmedicin, afmagringstabletter, visse antidepressiva og standsning af beroligende medicin. Alle misbrugsstoffer giver søvnbesvær især alkohol og hash, men på meget forskellig vis. Ved hash er det, når man ikke tager hash, at man kan blive lysvågen, indtil der skaffes hash igen. Ved alkohol falder man let i søvn, men sover dårligt, vågner mange gange og føler sig mørbanket dagen efter pga en meget urolig overfladisk søvn.
Folk med meget urolig livsførelse med vekslende søvntider, spændinger,
vekslende måltider, megen kaffe og cigaretter, spekulationer og en almen
stresset hverdag kan næsten ikke undgå søvnbesvær. Det modsatte giver også søvnbesvær, hvis livsindholdet er kedelig, ingen motion, ofte middagssøvn, sløv tilværelse og en let depressiv tilstand.
Skal man genoplive et sundt søvnmønster og få en god udhvilende søvn, bør man bl.a. følge følgende regler:
- Sov ikke om dagen.
- Få en døgnrytme med dagsaktivitet (motion), og hvile når aftenen kommer.
- Gå ikke sulten i seng - eller spise store fede eller fyldige måltider.
- Drik ikke kaffe, stærk te eller cola om aftenen.
- Brug ikke alkohol som sovemiddel. Alkohol letter indsovningen, men er dårlig for gennemsovningen.
- Soverummet bør være udluftet, mørk, og ikke udsat for generende faktorer.