Halsbrand (mavesyre refluks) opstår, når mavesyren løber op i spiserøret. I håndkøb kan du købe forskellige midler som kan hjælpe dig, og de er delt ind i forskellige kategorier
Syreneutraliserende midler (antacida) mod halsbrand - hurtig og kort lindring
Syreneutraliserende midler virker ved at neutralisere den sure mavesyre. Medicinen indeholder basiske indholdsstoffer, som bindes til syren og dermed lindrer symptomerne. Syreneutraliserende medicin kan tages efter behov og du kan få det både som tabletter og opløsninger. Det virker med det samme, men giver også kun en kort lindring. Har du fx spist for meget juleaften og fået halsbrand vil et syreneutraliserende middel være oplagt.
Syreneutraliserende midler i håndkøb
De midler, der findes i håndkøb, er f.eks : Alminox, Balancid Novum, Link, Magnesia, Noacid , Novaluzid og Samarin . Spørg evt. på apoteket.
Læs også: Sådan kan du selv komme halsbrand til livs
Læs også: Sådan kan du selv komme halsbrand til livs
Barrieredannere mod halsbrand og sure opstød - hurtig lindring
Halsbrand og sure opstød relateret til refluks kan også klares med en barrieredanner, dvs. medicin der danner en skumbarriere på toppen af maveindeholdet og blokkerer det fra at trænge op i spiserøret for så at give halsbrand. Disse produkter virker hurtigt og op til flere timer og kan købes på apoteket som håndkøbsmedicin. Du kan vælge mellem tyggetabletter og mikstur.
Barrieredanner optages ikke i blodet og de kan også bruges under graviditet. Medicinen tages når symptomerne opstår for exempel efter et måltid og ved sengetid. Har du spist for meget juleaften og får sure opstød og/eller halsbrand så vil en barrierdanner være det oplagte middel for lindring i flere timer.
Barrieredanner optages ikke i blodet og de kan også bruges under graviditet. Medicinen tages når symptomerne opstår for exempel efter et måltid og ved sengetid. Har du spist for meget juleaften og får sure opstød og/eller halsbrand så vil en barrierdanner være det oplagte middel for lindring i flere timer.
Barrieredannere. som findes i håndkøb
Midler som nedsætter syreproduktionen (H2-blokkere og syrepumpehæmmere)
Der findes to typer medicin, som nedsætter produktionen af mavesyre. Disse er de såkaldte syreblokerende (H2-blokkere) og syrepumpehæmmere (PPI’er). Denne type medicin bruges ofte i længere tid end de neutraliserende midler. De fleste er receptpligtige, men nogle kan fås i håndkøb, det afhænger som regel af dosis. Oplever du en periode med meget halsbrand og sure opstød, kan det være en fordel at bruge et håndkøbspræparat, som lindrer hele dagen. Der går mellem ca. 12 timer og 2 dage før produktet virker, afhængig af hvilket produkt man tager. midlet bør tages dagligt i 2-4 uger.
- H2-blokkere. H2-blokkere virker ved at nedsætte mavens produktion af syre. Virker efter ca. 12 timer.
- PPI. PPI forhindrer protonpumperne – en mekanisme i mavesækken – i at producere mavesyre, og dermed er der en lavere surhedsgrad eller syrekoncentration, som kan irritere spiserøret og forårsage halsbrand. Mest effektive behandlingsform.
Medicin som nedsætter syreproduktionen, som findes i håndkøb
- Pantoloc Control (PPI)
- Kuracid (H2 blokker)
- Ranitadin ”Ratiopharm” (H2 blokker)
- Syrex (H2 blokker)
- Zantac (H2 blokker)
Listen er ikke komplet, så spørg på apoteket.