Sarkoidose (Morbus Boeck) Artikel

Definition og årsager

Sarkoidose er en systemisk (i hele kroppen, modsat lokal) betændelsessygdom af ukendt årsag. I vævet ses der knudeformede ansamlinger, som skyldes betændelsesprocesser og består af celler fra immunforsvaret. Sygdommen kan ramme ethvert organ som f.eks. øjne ( regnbuehindebetændelse ) og nervesystemet, men i 90% af tilfældene er lungerne også involveret.

Der findes milde tilfælde, som går over af sig selv i løbet af måneder, og der findes sværere tilfælde, hvor der kan udvikles åndedræts- og hjerteproblemer. Ved sidstnævnte udvikles der arvæv i lungerne, og lungernes funktion nedsættes.

Der ses ca. 500 nye tilfælde i Danmark hvert år, og sygdommen er hyppig blandt yngre voksne, ofte kvinder.

Symptomer

Milde tilfælde:

  • Er ofte symptomfrie.

  • Ses med sygdommen erythema nodosum , som giver ømme røde knuder på skinnebenets forside.

Svære tilfælde

  • Tør hoste.

  • Tiltagende åndedrætsproblemer ved fysisk anstrengelse.

  • I få tilfælde kan den nedsatte lungefunktion medføre hjerteproblemer (cor pulmonale) med udtalt åndenød.

Forholdsregler og diagnose

Hvis man har ovennævnte symptomer, bør man opsøge egen læge. Typisk vil man blive videresendt til en røntgenundersøgelse af brystkassen for at komme diagnosen nærmere. På et røntgenbillede vil sarkoidose ofte vise sig som forstørrede lymfeknuder ved de store bronkier (luftvejsgrene), som forgrener sig ud for enden af luftrøret, men en CT-scanning visualiserer sygdommen bedst. Desuden vil man i få tilfælde kunne se nogle ændringer på blodprøver.

En kikkertundersøgelse gennem luftrørsgrenene (bronkoskopi), hvor man tager en biopsi fra lungevævet vil kunne stille diagnosen i 90% af tilfældene. Har man samtidig erythema nodosum , kan en biopsi fra huden være diagnostisk.

Behandling

I langt de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at foretage en behandling, og man vil vælge at følge sygdommen, indtil den går over af sig selv (måneder til år). Ved svære symptomer som f.eks. regnbuehindebetændelse kan man behandle med steroider, som hjælper på symptomerne. Dog kan man ikke sige, om steroidbehandling har en positiv indflydelse på selve sarkoidosens forløb.

Forløb og komplikationer

Sarkoidose forbundet med erythema nodosum har en god prognose, og forsvinder af selv i løbet af få måneder. Har sygdomsudviklingen en mere snigende karakter, kan der være tale om et langvarigt forløb.