Shockwave Terapi kategori

Shockwave terapi er kortvarige, men meget kraftige trykbølger der ledes ned gennem vævet i et afgrænset område og til en bestemt dybde i det skadede væv, uden at beskadige det raske væv.

Shockwaves er effektiv smertebehandling, som kan medvirke til at forbedre livskvaliteten ved at afhjælpe betændelsestilstande og skader. En shockwave behandling kickstarter kroppens naturlige helingsprocesser og er ofte et godt alternativ til både medicin og operation.

Behandlingen består af en serie af højenergiske trykbølger, som påføres det beskadigede væv.

En kronisk tilstand skyldes ofte dårligt ophelet væv efter en skade eller længerevarende uhensigtsmæssig belastning og slitage af sener og muskler. Ved anvendelse af shockwave terapi påvirkes vævet så kraftigt, at den kroniske skade bliver bragt tilbage til et stadie, der minder om den akutte fase. Herefter er en normal opheling mulig.

Behandlingen er videnskabeligt dokumenteret og gennem mange år brugt til at nedbryde og fjerne nyresten.

Hvad kan behandles med shockwave terapi?

Shockwave terapi anvendes ved følgende lidelser:

  • Hælspore
  • Akillessene betændelse
  • Piskesmæld
  • Løber- og Springerknæ
  • Tennisalbue, golfalbue, musearm
  • Vedvarende muskelspændinger i f.eks. skulder, nakke, ryg eller baller
  • Andre lignende kroniske tilstande

Hvordan foregår en behandling med shockwave terapi?

En kronisk smerte tilstand skyldes ofte dårligt ophelet væv efter en skade eller længerevarende overbelastning som fører til slitage af sener og muskler.

Selve behandlingen består af en 10-15 min. serie af trykbølger, som påføres det beskadigede væv. Afhængigt af hvad der skal behandles med shockwave og hvor på kroppen det er lokaliseret, justeres kraften i slaget og antal af slag per sekund. En behandling består af mellem 1000-4000 slag.

Resultatet er at kroppens væv, sener og muskler, bliver påvirket sådan at den kroniske skade bringes tilbage til en akut fase. Herved får kroppen mulighed for at påbegynde ophelingen på ny på en mere hensigtsmæssig måde.

Der kan opleves moderate smerter i enkelte tilfælde. Endvidere bør man undgå en behandling med shockwave, hvis man gennemgår/anvender kortisoninjektioner, antiinflammatoriske eller blodfortyndende lægemidler.

Shockwave bør endvidere også undgås af folk med hjertebesvær, gravide og øget blødningstendens.