Skader på rygmarven (Medulla spinalis læsioner) Artikel

Redaktionen 08/08/2007


Definition og årsager

Rygmarven ligger normalt godt beskyttet inde i rygsøjlen, men hvis rygsøjlen beskadiges, er der stor risiko for skade på rygmarven. Rygmarven består af nerveceller og nervecelleudløbere, der sørger for, at nerveimpulser kan sendes frem og tilbage mellem hjernen og resten af kroppen.
Det centrale nervesystem udføres af hjernen og rygmarven. Her til- og fraløber de perifære nerver, som deles op i de bagerste nerve-rødder og de forreste ner-rødder. De bagerste nerve-rødder leder sanseindtryk ind i rygmarven og op til hjernen for at blive bearbejdet. Via rygmarven og videre ud i de forreste nerve-rødder leder hjernen sit svar ud til kroppens muskler og organer. De perifære nerver fra den øverste del af rygmarven forsyner halsen og armene, nerve-rødderne fra brystkasse-regionen forsyner denne og nerve-rødderne fra lænderyggen og korsbenet forsyner den nederste del ryggen og benene.


En skade på rygmarven vil medføre, at nerveimpulserne blokeres, således at der kommer lammelser og/eller føleforstyrrelser svarende til de dele af kroppen, der ligger under den skadede del. Således er en skade højt i rygmarven, f.eks. i nakken, mere alvorlig end en skade lavt i rygmarven, f.eks. i lænden. Det skyldes, at alle nervecelleudløberne til og fra hjernen løber igennem den øverste del, hvorimod kun nervecelleudløbere til benene og organer i bækkenet løber igennem den nederste del.

Skader på rygmarven skyldes hos yngre (under 30 år) oftest skader på ryggen efter slag, bilulykker, fald eller udspring på hovedet på lavt vand. Hos ældre kan skader på rygmarven skyldes diskusprolaps , betændelsestilstand, rygmarvstumorer eller misdannede blodkar, der kan briste eller trykke på rygmarven. Desuden fødes der hvert år 10-15 børn med rygmarvsbrok .

Symptomer på rygmarvsskader

Der vil typisk være smerter i det beskadigede område, evt. strålende ud i arme eller ben. Øvrige symptomer på skader på rygmarven afhænger af, hvor i rygmarven skaden er, samt om rygmarven er skadet hele vejen igennem (tværsnit), eller om det f.eks. kun er halvdelen. Helt øverst i rygmarven findes nervecelleudløbere, der kontrollerer vejrtrækningen, hvorfor en skade her vil betyde, at vejrtrækningen ophører. Skader i halsdelen af rygmarven medfører lammelse af alle 4 lemmer (tetraplegi), hvorimod skade længere nede kun medfører lammelse af benene (paraplegi). Desuden vil følesansen være ophørt eller ændret i samme område.
Samtidig påvirkes nerverne, der styrer vandladning og afføring næsten altid, således at der kan opstå inkontinens for både urin og afføring eller modsat problemer med at tømme blæren eller forstoppelse. Der er stor risiko for blærebetændelse og efterfølgende skade på nyrerne. Mænd kan opleve problemer med impotens .

Ved en pludselig opstået skade ser man ofte det, der kaldes et spinalt shock, hvor lammelserne i begyndelsen er slappe, og der kan ikke fremkaldes reflekser. Efter denne shockfase, der typisk varer 2-6 uger, bliver lammelserne spastiske og reflekserne overaktive.

Forløb og komplikationer

Hvis der først er sket en skade på rygmarven, er der kun udsigt til ganske lille fremgang. Der ses følgende komplikationer:
  • Lammelser giver anledning til, at de lammede muskler skrumper.
  • Spasticiteten giver stivhed med risiko for stive led og fejlstilling af led.
  • Manglende følesans giver risiko for tryksår . Der ses ofte smerter i de områder, hvor der ikke længere er normal følesans.
  • Den manglende fysiske aktivitet kan føre til ændringer i stofskiftet, ligesom knoglerne afkalkes. Desuden er der risiko for blodprop i benene .

Forholdsregler og diagnose

Ved skader på ryggen er det vigtigt, at man holder ryggen så meget i ro som muligt. Man bør således ikke prøve at bevæge sig, og transport til hospital skal ske i ambulance på en særlig båre (spineboard) og med en stiv halskrave. En bevidstløs person, der kan have skadet ryggen, skal behandles som om, der er en skade på rygmarven, indtil det modsatte er bevist.

Ved tegn på skade på rygmarven uden at man har slået ryggen, bør man hurtigst muligt søge læge.

Ryggen skal hurtigst muligt røntgenfotograferes, for at man kan se, om der er brud på rygsøjlen. Evt. laves også en CT-eller en MR-scanning . Desuden laves en grundig neurologisk undersøgelse for at finde ud af, om der er nogle nerver, der ikke fungerer, som de skal.

Behandling af rygmarvsskader

I første omgang er den vigtigste behandling at undgå, at der opstår yderligere skade på rygmarven. Dette sker ved at immobilisere ryg og nakke. Hvis der er brud på rygsøjlen, skal ryggen immobiliseres, indtil bruddet er helet, hvilket oftest er mindst 6 uger. I nogle tilfælde, f.eks. ved diskusprolaps , kan hurtig operation være afgørende for, om der opstår varige skader. Ligeledes kan operation være nødvendig efter svære skader på rygsøjlen.

De skader, der er sket på rygmarven, kan ikke behandles. Dog kan træning med fysioterapeut og ergoterapeut hjælpe til at få mest muligt ud af den resterende funktion. Indoperering af elektroder til elektrisk stimulation af nerver kan give nogen funktion af de beskadigede dele, dog ikke som før skaden opstod.

Forskellige hjælpemidler kan afhjælpe nogle af de handicap, der er opstået, således at patienten måske kan blive i stand til at klare sig selv. Ofte skal patientens hjem også indrettes, så det passer til den nye situation, og til at man f.eks. kan komme rundt i en kørestol.

Det er vigtigt at forebygge komplikationer, hvorfor patienter med skader på rygmarven følges livslangt på særlige klinikker. Da der også ofte kommer voldsomme psykiske reaktioner på ikke længere at kunne klare sig selv eller at være afhængig af hjælpemidler, kan der være behov for psykologhjælp eller at tale med andre i samme situation.