Definition og årsager
Skeløjethed, skelen, er en almindelig lidelse og betegner en forstyrrelse i øjnenes stilling, bevægelse og samarbejde.
Skeløjethed kan opstå på grund af problemer på to niveauer:
- Påvirkning af øjenmusklernes funktion og nerveforsyning. Altså kan øjenmusklen ikke bevæge sig.
- Samarbejde og koordination af de to øjnes bevægelser. Musklerne virker fint, men de kan ikke styres ordentligt.
Børns skeløjethed skyldes typisk fejl i koordinationen af de to øjnes bevægelser. I sjældne tilfælde er årsagen tilgrundliggende sygdom, som medfødt grå stær eller retinoblastom , udviklingsdefekter, som forkert nerveforsyning og opbygning af øjenmusklerne.
Symptomer på skeløjethed (skelen) hos børn
Når man beskriver symptomerne på skelen, kan man med fordel dele sygdommen op i to forskellige typer, manifest skelen og latent skelen.
Manifest skelen
Børnene kan, i begyndelsen af symptomernes optræden, være skeløjet i kortere perioder, men udvikler efterhånden konstant skelen. Det ser ud, som om de to øjne ikke kigger samme sted hen. Ved bevægelse af det ene øje, følger det andet øje ikke lige med, men peger forskellige steder hen. Det er især, når barnet er træt, at det skeler, det kan være fordelagtigt at lægge mærke til. Barnet får som regel ikke dobbeltsyn. Det kan dog i nogle tilfælde holde hovedet i en bestemt stilling for at undgå eventuelt dobbeltsyn.
Latent (forbigående) skelen
Der er som regel ikke problemer med synet. Barnet kan blive træt i øjnene og det kan være svært for barnet at læse, da bogstaverne ikke rigtig kan fastholdes i blikket, de flyder ud. Der kan være hovedpine og dobbeltsyn, som forsvinder efter lidt tid. Barnet virker ikke skeløjet, når det har øjnene åbne, men når barnet bliver træt og når det sover, er skeløjetheden til stede.
Komplikationer ved skeløjethed (skelen) hos børn
Ved skeløjethed kan det skelende øje få en tiltagende dårlig synsstyrke, da barnet ikke anvender det til at se. Det kan i værste fald føre til blindhed på det ene øje.
Diagnose og forholdsregler ved skeløjethed (skelen) hos børn
Hvis man har et barn, der har symptomer på skeløjethed, skal man straks gå til læge, da der kan være en alvorlig underliggende sygdom. Det er en god idé at observere hvornår og i hvilke tilfælde skelen opstår og spørge barnet, om det ser dobbelt.
Øjenlægen stiller diagnosen ved at lave en række øjenundersøgelser, der klargør øjenforstyrrelsens natur. Disse undersøgelser er ganske harmløse.
Behandling af skeløjethed (skelen) hos børn
Behandlingens formål er at undgå, at barnets dårlige øje får en dårligere styrke, skabe en forudsætning for, at barnet kan se med begge øjne og at de ser normale ud. Det er en specialistopgave.
For at forebygge, at det dårlige øje bliver dårligere, dækker man det ikke-skelende øje til. Barnet bliver altså tvunget til at bruge det skelende øje til at se. Synet i det dårlige øje bliver faktisk forbedret i løbet af nogle uger. Forældrene skal rådgives om denne behandling, da det kan være svært for barnet overhovedet at se den første tid.
Man kan give barnet en brille der gør billedet skarpere. Korrekte briller kan rette op på skelestillingen.
For at få det gode kosmetiske resultat og en eventuel brillekorrektion ikke har virket tilfredsstillende, er et kirurgisk indgreb behandlingen.
Mange får en god øjenstilling efter en operation.