Sådan virker de smertestillende piller og geler
De fleste smertestillende piller og cremer, man køber i håndkøb, virker ved at forhindre kroppen i at producere et af de stoffer, som udløser selve smerten. Det som udløste smerten forsvinder altså ikke, når du tager smertestillende præparater, kroppen kan bare ikke få lov til at lave advarselssignalet, og derfor kan du ikke mærke det gør ondt.
Nogle af pillerne, og alle geler tilhører gruppen af NSAID (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs), de modvirker lette ikke-bakterielle betændelses reaktioner (anti-inflammatorisk) og bruges bl.a. som smertebehandling hos gigtpatienter. Har du en skade eller smerter i leddene og er området hævet, ømt, rødt og har du svært ved at bevæge det, skyldes det som regel en betændelsesreaktion.
Nogle af pillerne, og alle geler tilhører gruppen af NSAID (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs), de modvirker lette ikke-bakterielle betændelses reaktioner (anti-inflammatorisk) og bruges bl.a. som smertebehandling hos gigtpatienter. Har du en skade eller smerter i leddene og er området hævet, ømt, rødt og har du svært ved at bevæge det, skyldes det som regel en betændelsesreaktion.
Smertebehandling med piller
VIGTIGT |
Smerter og feber er kroppens signal om, at der er noget galt. Hvis du bliver nødt til at tage smertestillende præparater flere dag i træk, bør du kontakte din læge. Vær altid påpasselig med at give børn febersænkende og smertestillende præparater, da de kan sløre alvorlige symptomer. |
Hvis du spiser piller, skal du altid følge dosisanbefalingen på pakken eller din læge. Pillerne skal opbevares langt væk fra børn. Selv om pillerne købes i håndkøb og betegnes som ”milde” kan de sagtens være farlige specielt ved overdosis eller langvarigt brug.
Aktive lægemiddelstoffer i piller
De fleste smertestillende håndkøbspræparater i pilleform indeholder et af de tre meste almindelige aktive lægemiddelstoffer
- Paracetamol er det aktive stof i piller som Pinex, Panodil og Pamol.
- Acetylsalicylsyre er det aktive stof i piller som Kodimagnyl, Aspirin og Magnyl (NSAID)
- Ibuprofen er det aktive stof i piller som ibuprofen, Ipren og Ibumetin (NSAID)
Ved overforbrug kan Paracetamol give leverskader og man kan dø af det. Har du svag lever eller nyrer bør du tale med din læge før du spiser piller, som indeholder paracetamol.NSAID kan ved længerevarende brug give blodpropper og mavesår. Gravide og børn bør ikke bruge dem uden at have talt med lægen.
Smertebehandling med gel eller creme
Det skriver Cochrane |
Cochrane har lavet en stor metaundersøgelse og konkluderer, at man med fordel kan bruge smertestillende geler ved f. eks brud, overbelastning eller slidgigt. Gel giver en god smertelindring og kroppen optager blot 1/20 af de aktive lægemiddelstoffer i blodbanerne, hvilket minimerer risikoen for evt. bivirkninger og overdosis - specielt ved længerevarende brug |
Hvis du har ondt i ryggen, muskler og led, eller har du fået en skade. Så kan det være en god ide at behandle med en gel eller creme, som du smører direkte på det ramte område i stedet for at tage en pille.
Når du bruger creme eller gel ,smertebehandler du kun det område, som gør ondt i stedet for at smertebehandle hele kroppen. Og det kan være en fordel specielt ved gigt eller sportsskader, hvor du gerne vil benytte et smertestillende præparat, som også virker på den betændelseslignende tilstand.
Gel giver god smertelindring med færre bivirkninger
Ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi, som er knyttet til lægemiddelstyrelsen, så kan en gel, som fx. Voltaren virke ligeså godt som en smertestillende pille fra NSAID gruppen. Cremer og gel giver ikke de samme problemer med fx mavesår.
Du bør ikke både spise piller fra NSAID gruppen og smertebehandle med creme, da der så er en risiko for at du kan få en overdosis.
Du bør ikke både spise piller fra NSAID gruppen og smertebehandle med creme, da der så er en risiko for at du kan få en overdosis.
Det skriver IRF*
Ingen af NSAID-præparaterne rekommanderes uden forbehold, idet paracetamol ofte har en ligeværdig effekt og generelt har færre alvorlige bivirkninger.
Ved anvendelse af et NSAID anbefales lavest mulige dosis og kortest mulige behandlingstid.
*Institut for Rationel Farmakoterapi
Ved anvendelse af et NSAID anbefales lavest mulige dosis og kortest mulige behandlingstid.
*Institut for Rationel Farmakoterapi