Symbioseterapi kategori

Symbioseterapi genopbygger den naturlige mikroflora på hud og slimhinder med homøopatiske præparater og mælkesyrebakterier, og øger samtidig kroppens kapacitet til bekæmpelse af infektioner, betændelser og forgiftninger.

Symbioseterapi er stimulering af udviklingen af symbiotiske mikroorganismer, og genoprettelsen af deres balance ved hjælp af homøopatiske midler.

Symbioseterapi bruges primært inden for homøopatien og biopatien

Formål med symbioseterapi er at genopbygge den naturlige mikroflora på hud, slimhinder, i luftvejene og i tarmsystemet, samt at styrke immunforsvaret så kroppen fremover kan bekæmpe infektioner, betændelser og forgiftninger.

Menneskets hud og slimhinder (luftveje, fordøjelseskanal og kønsorganer) er beboet af et stort antal mikroorganismer, bakterier, svampe og gærceller. Samlivet mellem menneske og mikroflora bygger på gensidig afhængighed og støtte = symbiose. Symbiose er en forudsætning for sundhed. Forstyrres denne, opstår der en dysbiose, som er overvækst af uønsket mikroflora.

Mikrofloraen tjener mennesket ved at fortrænge patogene mikroorganismer, rense organismen og producere substanser som vitaminer og enzymer, der er vitale for det menneskelige stofskifte. Et samliv på gensidigt gavnlige betingelser benævnes symbiose (sym: sammen, bios: liv).

Hvad kan behandles med symbioseterapi?

Symbioseterapien øger immunkapaciteten, så kroppen selv kan bekæmpe infektioner, betændelser og forgiftninger.

Det overordnede mål for en biopatisk behandling som symbioseterapi er at styrke og forbedre kroppens egne selvhelbredende og selvregulerende kræfter bl.a. ved at

  • øge udrensningen
  • styrke immunforsvaret
  • fjerne årsagen til sygdommen
  • genoprette energien

Hvordan foregår en behandling med symbioseterapi?

Behandlingen starter med en konsultation hos en biopat eller homøopat, hvor klienten beskriver sine symptomer, varigheden af symptomerne og hvordan disse har udviklet sig.

Med symbioseterapien mener biopater at kunne genopbygge den naturlige mikroflora på slimhinder, hud, luftveje og i tarmsystemet og dermed øge immunkapaciteten.

Behandleren tester kroppens energimæssige tilstand ved at trykke på klientens akupunkturpunkter på hænder og fødder. Efterfølgende foretages der en test via testampuller, hvor behandleren undersøger hvilke vitaminer, mineraler, urtemedicin, symbiose- og homøopatiskepræparater klienten har behov for.

Efter undersøgelsen udarbejder behandleren en behandlingsplanen som ofte følges i 3-4 måneder før den optimale effekt opnås. Der skal normalt regnes med 2-3 opfølgende konsultationer, dog kan dette variere fra person til person.