Traditionel tantra yoga er en meditativ form for yoga, der fokusere på fysisk, mental og følelsesmæssig velvære.
Tantra Yoga er en særlig disciplin, som har en høj grad af individuel fortolkning, afhængig af skolen eller instruktøren bag.
Der arbejdes ud fra en holistiske tankegang, at når man forbedrer ens fysiske sundhed, påvirker det den åndelige tilstand og omvendt. Enhver sygdom betragtes som et udtryk for ubalance, som kan genoprettes med de rigtige midler og den rigtige viden.
Formålet med den traditionelle Tantra Yoga er at forbedre den fysiske og mentale tilstand. Tantra Yoga er en praksis, der optimerer og balancerer kroppens energisystem.
Tantra yoga beskæftiger sig med kroppens energibaner (meridianer), og medvirker til at afbalancere kroppen både psykisk og fysisk.
Trods navnet er Tantra Yoga ikke relateret til det seksuelle, men en måde hvorpå udøveren kan opnå indre frihed og harmoni.
Tantra Yoga instruktørens uddannelse
Der findes flere måder at blive tantra yoga instruktør. En uddannelse inden for tantra yoga tilrettelægges forskelligt fra skole til skole eller fra instruktør til instruktør. Der tilbydes både korte kurser på dag- eller aftenhold eller som længere forløb med uge- eller weekendkurser.
Hvad kan behandles med Tantra Yoga?
Tantra Yoga kan bruges som en del af personlig udvikling og til at holde kroppen i form. Tantra Yoga kan ligeledes bruges til forskellige lidelser som eksempelvis:
- Smerter i f.eks. ryg og hoved
- Forhøjet blodtryk
- Forstoppelse
- Stress, depression og søvnløshed
Hvordan foregår undervisning i Tantra Yoga?
Tantra Yoga tilbydes både til enkelt personer og grupper.
De fysiske øvelser i yoga er med til at øge kroppens styrke og smidighed. I øvelserne udspændes og strækkes musklerne, hvor der arbejdes med kroppens store og mindre muskler f.eks. i fødder, tæer, fingre og hænder.
Yogaens fysiske øvelser spænder over blide simple øvelser til meget avancerede kropsstillinger.
I de fysiske øvelser anvendes åndedrættet meget bevidst blandt andet til at blive opmærksom på kroppens fysiske begrænsninger.
Ofte afsluttes de fysiske yogaøvelser med afslapningsøvelser, åndedrætsøvelser eller meditation.