Underlivshygiejne Artikel

De fleste læger anbefaler, at man skal vaske området omkring skedeåbningen (inklusive skamlæberne, urinrøret og klitoris) dagligt med vand og eventuelt en uparfumeret, mild sæbe. Brug ikke parfumeret sæbe eller præparater, som kan irritere slimhinden i skeden, skamlæberne eller huden omkring dem.

Skeden renser sig selv

Skeden renser sig selv ved at producere tykt slim som løber nedad og tager bakterier med sig samt gamle døde celler og eventuelt menstruationsblod. Normalt skedesekret forekommer i små mængder og er enten gennemsigitgt eller hvidt og klæbrigt. Det har en mild duft. Udtørret udflåd virker som gule pletter i trusserne. Mængden varierer under menstruationscyklusen og især ved ægløsningen, hvilket sker cirka midt mellem menstruationerne.

Infektioner i skeden og livmoderhalsen kan bevirke, at der produceres mere og tykkere skedesekret, som desuden kan lugte dårligt og forårsage rødmen, tørhed, skæl, kløe og irritation.

Skedeskylning bør undgås, og det er vigtigt at vide, at det heller ikke hjælper som en måde at undgå graviditet på. Fremgangsmåden kan føre til, at man skyller den slimprop væk, som normalt sidder i livmoderhalsen og hindrer mikroorganismer i at komme op i livmoderen. Ved at presse inficeret vand opad, kan skedeskylningen sprede en infektion i skeden ind i livmoderen og videre til æggelederne.

Hvis man har ildelugtende eller på anden måde unormalt udflåd og mener, at man har fået en infektion i skeden, bør man gå til lægen og få det undersøgt.