Omfanget af fedme blandt børn og unge er steget voldsomt over de sidste ca. 50 år.
I Danmark i dag er 7% af 7-10 årige skolebørn fede, det vil sige omkring 2-3 i hver klasse og 15-25% blandt 12-15 årige. Undersøgelser viser, at 75% af de børn, der er overvægtige efter 8-9 års alderen, fortsat vil være det i voksenalderen.(dike,si-folkesundhed).
I regeringens nye folkesundhedsprogram er det et af målene at nedsætte omfanget af fedme.
I vores land, som i andre industrialiserede lande, betragtes fedme i dag som noget forkert. I fattige lande er det tegn på velstand, hvor man spiser for at overleve, og ikke fordi man f.eks. er ked af det.
Der er enighed om, at overvægt/fedme har en skadelig virkning på sundheden. Antallet af sukkersyge hos børn er stigende. På sigt følger hjerte- karsygdomme og overbelastning på led og knogler, f.eks hofte- og knæskader. Det giver forringet livskvalitet i form af nedsat fysisk udfoldelse og lav selvfølelse.
Fede eller overvægtige betragtes med en masse fordomme, som dovne, dumme, grimme eller utroværdige. De tykke børn mobbes i skolen og klarer sig socialt dårligere end slanke børn, viser undersøgelser.
Fedme er ikke kun et fænomen i forhold til sundhed/sygdom. Den bør ses i sammenhæng med livsstil og levevilkår.
Fedmen hænger nøje sammen med stigende velstand, dårlig mad, for meget fedt og sødt, samt en stresset hverdag, hvor man ikke giver sig megen tid til at lave ordentlig mad, eksempelvis i børnefamilier.
Mad er ikke kun ernæring, men også det psykologiske og kulturelle og sociale i at producere et godt måltid mad og give sig tid til at nyde måltidet sammen i familien.
I Danmark skyldes fedmen i høj grad den dårlige mad i form af junkfood/fastfood, der er mere udbredt nu end for 10 år siden.
En anden væsentlig årsag til fedmen er den mere stillesiddende livsførelse. TV og computeren stjæler megen tid, hvor en frisk gå eller cykeltur kunne have haft sin plads.
Den naturlige motion forsvinder, når man f.eks. bliver kørt i skole af sine forældre, i stedet for en gå- eller cykeltur. Skal man til en aktivitet om eftermiddagen som fodbold eller spejder, bliver det også ofte i bil, da dette også er hurtigst for mor eller far.
Fedme hos børn er i høj grad forældrenes ansvar og problem. Børnene er meget afhængige af deres forældre gennem alle barne- og ungdomsårene.
Jo ældre barnet bliver skal det dog have en mere og mere central rolle i at løse vægtproblemer og forebygge overvægt fremover.
Hvornår er man overvægtig/fed?
For det første er det en god ide at se sig selv i spejlet. Det er vanskeligt at se på tabeller udfra højde og vægt, da kropsbygning, alder og køn har stor betydning. Det er også vigtigt at tale med andre omkring sin overvægt, så det ikke kun er én selv, der synes man er fed. Ellers kan man hurtigt komme til at veje for lidt, og det kan også gå ud over ens sundhed.
For børn under 18 år kan man bruge følgende tommelfingerregel: højde i cm minus 100 = kg minus 5 kg. F.eks. 143 m - 100 = 43kg -5 kg = 38 kg.
Drenge må gerne veje lidt mere end piger.
Hvis man er over 18 år, altså udvokset, kan man måle ens kropsmasse index, (BMI = engelsk Body Mass Index). Vægt i kg divideret med højden i meter gange højden i meter. F.eks. 65kg : 1,64m gange 1.64 = 24. Hvis BMI er mellem 20-25 er man normalvægtig, 25-30 overvægt og over 30 fedme.
Man kan godt udregne BMI under 18 år, det skal blot være aldersjusteret, og det kræver specielle vækstkurver.
Hvad gør man og hvordan?
Som tidligere nævnt er det vigtigt at gøre sig klart, at overvægten er familiens problem. Også selvom det kun er barnet, der er overvægtigt. Resten af familien vil sandsynligvis også have gavn af en livsstils ændring. Måske er der et par andre familiemedlemmer, der kunne tåle at smide et par kg. Og specielt ansvarlig er den person i familien der gør indkøbene.
For børn drejer det sig mest om at holde vægten, og dermed tabe sig, fordi man vokser i højden.
Egentlige slankekure er en dårlig ide, selvom udbudet er stort nok.
Der er kun én sikker vej, først og fremmest sunde kostvaner og dernæst mere motion.
Læge: Er det mere end et par kilo det drejer sig om, er det klogt at kontakte sin læge, for at udelukke, at barnets overvægt har forbindelse til sygdom.
Psykolog: Det kan evt. også anbefales at tale med en psykolog, som f.eks kan være skolens psykolog. Måske er der noget i ens tilværelse der gør, man spiser når man er ked af det eller keder sig. Det er vigtigt forældrene deltager, for måske er der noget i familien der tynger.
Sundhedsplejersken: kan også være behjælpelig med gode råd og støtte til en plan.
Dagbog: For at komme i gang kan det være godt at lave en slags dagbog, og skrive alt op, hvad man spiser. Så får man hurtigt et overblik over, hvad man kan undvære, og erstatte med sundere kost.
Madplan: Hele familien kan så lave en madplan for en uge. Det er godt med kortsigtede mål. Det vigtigste i en god kost er mange grøntsager, lidt frugt og groft brød. Drik et til to glas vand før hvert måltid. Begræns saltforbrug, sellerisalt er et godt alternativ. Aftal i familien at man ikke spiser slik, kager eller chips
Motionsplan: Hele familien kan også lave en motionsplan. Aftal f. eks. gå- løbe- og cykelture, en tur i svømmehallen m.m. Måske kan man cykle eller gå i skole, og til fritidsaktiviteter, hvis afstanden tillader det. Der anbefales ca. 60 min almindelig motion hver dag, eller ca. 1 time om dagen.
Diætist: Hvis det er større vægttab det drejer sig om, kan det anbefales at få en henvisning til en diætist enten gennem lægen eller sundheds-plejersken. Diætisten kan hjælpe med at lave en helt detaljeret kost- og motionsplan, og man kommer til regelmæssig opfølgning hos diætisten.
Når man så har fulgt planen og kan mærke den virker, ved f. eks. bukserne ikke længere strammer, eller de begynder at hænge lidt, er det godt at forkæle sig selv ved at købe en gave eller en tur i Tivoli. Det kunne også være noget tøj, man længe har ønsket sig, men ikke kunne passe. Det er godt at have noget at se frem til.
Det vigtigst med små mål, og at være bevidst om at nå disse, med støtte fra hele familien.
Læs også: Mundhulens - og tungens funktion og Forandringer i tungens slimhinde.