Man bør kontakte egen læge eller ringe 1813 hvis:
Du har symptomer med feber, tør hoste eller vejrtrækningsbesvær og enten har været i kontakt med en person, der er mistænkt for eller har fået påvist coronavirus, eller hvis man har opholdt sig i områder med smitte og oplever symptomer.
Der er dermed i øjeblikket ingen grund til at være bange for at man er smittet med Coronavirus, hvis man ikke har været i kontakt med personer, som er blevet mistænkt for eller fået konstateret coronavirus eller hvis man har opholdt sig i områder med smittespredning i samfundet.
Læs også: Coronavirus: Alt du skal vide om den dødelige virus
De lande med COVID-19 smittespredning i samfundet (pr. 2. marts 2020) er:
- Kina
- Singapore
- Hong Kong
- Japan
- Sydkorea (Provinsen Gyeongbuk med storbyen Daegu)
- Iran
- Italien (I regionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte, og Veneto)
Hvis man opfylder ovenstående kriterier og har en mistanke om, at man er blevet smittet med coronavirus er det meget vigtigt at man ringer til sin læge eller til 1813, før man møder op. Dette skyldes at man kan risikere at smitte andre in venteværelset.
Hvad er risikoen for smitte i Danmark?
Der er i skrivende stund konstateret 4 tilfælde af coronavirus i Danmark. Det er dog vigtigt at understrege at alle disse smittetilfælde stammer fra udlandet, og Coronavirusen dermed ikke har smittet fra person-til-person i Danmark endnu.
Læs også: 5 råd til at undgå sygdom
Sundhedsstyrelsen opdaterede d. 4 marts 2020 risikovurderingen for, at der kan komme flere rejserelaterede tilfælde af COVID-19 i Danmark og tilfælde blandt kontakter til disse til høj. Risikovurderingen for at der kommer et egentligt og udbredt smitteudbrud i Danmark indenfor de kommende uger er moderat.
Symptomer på Coronavirus
Du kan læse om symptomerne på coronavirus her.
Kilde: Sundhedsstyrelsen