Ansigtslammelse (Facialisparese) Artikel

Ansigtslammelse kan skyldes infektion med virus som f.eks. herpes simplex eller borrelia-bakterier, men kan også skyldes nervebetændelse. Ved virus infektion, skal der behandles med antibiotika.

Definition og årsager


Ansigtslammelse vil sige, at de muskler, der bevæger ansigtet, er lammede. Dette sker, når nerven til ansigtets muskulatur (nervus facialis), eller den del af hjernen, der styrer denne nerve, ikke fungerer som den skal. Man har to ansigtsnerver, og ofte er kun en af de to påvirket ved ansigtslammelse, og der ses derfor kun lammelse af musklerne i den ene side af ansigtet. Den hyppigste form for ansigtslammelse er Bells parese, hvor årsagen til ansigtslammelsen ikke kendes. Ansigtslammelse kan desuden skyldes:

  • Infektion med virusen herpes simplex , skoldkoppevirus (varicella zoster) eller borrelia-bakterier (sidstnævnte kan overføres ved bid af skovflåt). I sjældne tilfælde ses ansigtslammelse som komplikation til akut mellemørebetændelse .
  • Apopleksi - dvs. blodprop eller blødning i hjernen.
  • Nervebetændelse som f.eks. Guillain-Barré syndrom .
  • Kraniebrud i undersiden af kraniekassen.
  • Hjernetumor eller tumor i kindens store spytkirtel .

Symptomer på ansigtslammelse


Ansigtet vil se asymmetrisk ud, hvis kun den ene side er lammet. Der kan ses hængende mundvig og øjenomgivelser. Følesansen er normal. Følgende bevægelser kan ikke eller vanskeligt udføres:

  • Smile.
  • Puste kinderne op.
  • Spidse læberne (som hvis man skal kysse).
  • Knibe øjnene sammen.
  • Rynke panden.

Der kan have været forudgående ubehag eller smerter omkring øret, og der kan være nedsat hørelse. Smagssansen på den forreste 2/3 af tungen kan også være påvirket.

Hvis ingen af de ovenstående bevægelser kan udføres, skyldes ansigtslammelsen en skade på nerven i dens forløb fra hjernen og til musklerne, og dette kaldes en perifer facialisparese. Hvis årsagen til ansigtslammelse er skade på selve nervecellerne, hvorfra nerven udgår, kaldes det er central facialisparese. Det vil da være muligt at rynke panden og evt. at knibe øjnene sammen på den lammede side, da den del af ansigtsnerven, der løber til de øverste ansigtsmuskler styres fra nerveceller to forskellige steder i hjernen. De øvrige dele af ansigtet vil være lammede, som ved den perifere facialisparese.

Forløb og komplikationer


Forløbet af en ansigtslammelse afhænger af årsagen. 4 ud af 5, der har Bells parese, kommer sig spontant inden for uger til måneder. Efter infektioner kan nerven genvinde sin funktion helt, men i nogle tilfælde er nerven ødelagt permanent. En blivende ansigtslammelse kan give problemer med at holde mundvandet inde i munden, da mundvigen kan hænge, og det kan være svært at spise. Øjet kan udtørres, da det ikke kan lukkes, og der kan være nedsat tåreproduktion. Dette kan føre til, at der opstår hornhindebetændelse og ridser i hornhinden , hvilket kan føre til nedsat syn.

Forholdsregler og diagnose


Hvis man oplever, at den ene eller begge ansigtshalvdele ikke kan bevæges, bør man søge læge. Diagnosen stilles ved, at lægen undersøger bevægeligheden af ansigtet. Hvis der er mistanke om en central facialisparese, laves der en CT- eller MR-scanning af hjernen. Ved mistanke om infektion, som f.eks. borrelia , laves en lumbalpunktur , og der tages blodprøver.

Behandling af ansigtslammelse


En Bells parese behøver oftest ingen behandling, da det som regel går over af sig selv. Skyldes ansigtslammelsen en infektion, skal der behandles med antibiotika rettet mod den mikroorganisme, der har forårsaget den. Evt. tumor kan muligvis fjernes kirurgisk, ligesom man nogle gange vil vælge at forsøge at frilægge nerven, hvis der er mistanke om, at den bliver klemt et sted i dens forløb. I nogle tilfælde kan man forsøge at transplantere et stykke rask nerve fra f.eks. huden i underbenet, men der er noget vekslende resultater.

Hvis øjet ikke kan lukkes, og der er nedsat tåreproduktion, kan man give kunstige tårer som øjendråber. Hvis dette ikke er nok, kan man blive nødt til at sy den yderste del af øjenlågene sammen (tarsorafi) for at holde øjet lukket.

Forebyggelse af ansigtslammelse


De fleste former for ansigtslammelse kan ikke forebygges. Man kan dog forhindre, at ansigtslammelse udvikles i forbindelse med infektion med borrelia ved at behandle i et tidligt stadie. Det vil sige, at antibiotisk behandling skal gives allerede, når der kun er hudsymptomer (erythema migrans = rundt rødt område udenom det sted, hvor flåten har bidt).